Nyhedsbrev, november 2009
Automatisk ordfuldendelse
Nu giver søgefeltet på www.ordbogen.com dig hurtig hjælp til lange eller svære ord. Skriver du bare de første tre bogstaver, vises der en liste over de ti mest sandsynlige ord på det pågældende sprog. Det kan være en hjælp, hvis du ikke er sikker på, hvordan et ord staves, men du kan også bruge det til for eksempel at finde ord, der begynder med "bestyrelses" eller "hund".
Spørg Sprogcentret
Siden september har det været muligt at ringe eller skrive til Ordbogen.coms Sprogcenter med sproglige spørgsmål eller kommentarer til ordbøgerne. Vores sprogmedarbejdere sidder klar ved telefonerne alle hverdage og har allerede hjulpet mange spørgelystne brugere med både små og store spørgsmål. Ved du ikke, om noget skal skrives i et eller to ord? Mangler du et ord i ordbogen? Er du ikke sikker på betydningen af et ord i en bestemt sammenhæng? Så ring til 6612 6000 og tast 2 for Sprogcenter eller skriv til en af Sprogcentrets mailadresser.
Hvad synes du om Ordbogen.com?
Det er nu blevet endnu lettere at give din mening til kende om vores ordbøger og om vores hjemmeside generelt. Måske har du allerede bemærket den lille taleboble i nederste højre hjørne? Klikker du på den, kan du let og hurtigt sende os ris eller ros til siden generelt. Samtidig kan du nu også give os feedback på et bestemt ordbogsopslag. Klikker du på ikonet til højre for opslagsordet, får du mulighed for at foreslå rettelser i en kopi af teksten eller bare at skrive en kommentar. Vælger du at tilføje din e-mailadresse, vil du som regel kunne vente svar i løbet af den næstkommende hverdag, men vi tager også anonyme henvendelser alvorligt.
Vidste du
- at vi også tilbyder tekniske ordbøger? Vi lægger ud med den populære Clausens tekniske ordbog (engelsk) og en engelsk-dansk bilteknisk ordbog.
- at du nu kan se den første instruktionsvideo med praktiske tips på vores hjemmeside? Se den under Vejledninger.
- at du som privatbruger kan få alle vores almensproglige ordbøger til fast pris? Se mere om vores Flatrate-tilbud.
God fornøjelse!

