LICENSBETINGELSER

1. INDLEDNING

Betingelserne i dette dokument er gældende i inter partes forholdet mellem Ordbogen A/S og brugere af Ordbogsprogrammet. Brugere af Ordbogsprogrammet benævnes i det følgende ”Licenstager”. Licensbetingelserne benævnes i det følgende ”Licensaftalen”. I det omfang det er relevant, gælder Licensaftalen også i forholdet mellem Licenstager og datterselskaber af Ordbogen A/S. Ordbogen A/S, såvel som eventuelle datterselskaber, benævnes i det følgende ”Ordbogen”.

Licensaftalen gælder for anvendelse af Ordbogsprogrammet i enhver henseende. Licensaftalen kan ikke ændres eller forhandles. Ordbogsprogrammet kan ikke downloades, før Licenstager har læst og accepteret Licensaftalen. Hvis Licenstager ikke ønsker at være bundet af Licensaftalen, skal Licenstager undlade at downloade Ordbogsprogrammet.

2. LICENSRETTIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER

Ordbogen giver hermed Licenstager ret til vederlagsfrit at benytte Ordbogsprogrammet, herunder til at downloade Ordbogsprogrammet, til brug for opslag i de ordbøger, som Licenstager har købt abonnement til hos Ordbogen.

Licenstager har en begrænset og ikke eksklusiv licens til at installere og bruge en kopi af Ordbogsprogrammet på én computer for hvert abonnement, som Licenstager har købt hos Ordbogen. Antallet af computere med Ordbogsprogrammet installeret må ikke overstige antallet af abonnementer. Der må dog tages én (ekstra) kopi af Ordbogsprogrammet til brug som sikkerhedskopi.

Ordbogen forbeholder sig alle rettigheder, som ikke udtrykkeligt tildeles Licenstager ved denne Licensaftale. Ordbogen bevarer ejendomsretten til Ordbogsprogrammet. Immaterielle rettigheder til indhold, der vises eller gøres tilgængeligt via Ordbogsprogrammet, tilhører Ordbogen eller Ordbogens samarbejdspartnere. Licenstager er ikke berettiget til systematisk at slavisk kopiere det indhold, som gøres tilgængeligt via Ordbogsprogrammet.

Licensen ophører automatisk og uden varsel fra Ordbogen, såfremt Licenstager ikke overholder Licensaftalen. Ordbogen forbeholder sig desuden retten til at opsige Licensaftalen, såfremt dette nødvendiggøres af nye versioner af Ordbogsprogrammet el. lign.

Licenstager er uberettiget til at give underlicenser, kopiere, fildele, udlåne, udleje, lease, sælge, videredistribuere, eksportere eller på andre måder overdrage Ordbogsprogrammet.

3. INDSAMLING AF DATA

Licenstager er indforstået med, at Ordbogen må indsamle, vedligeholde, behandle og bruge diagnostiske, tekniske oplysninger om computeren/computere og Ordbogsprogrammet. Oplysningerne indsamles regelmæssigt med henblik på at optimere Ordbogsprogrammet samt levere softwareopdateringer og produktsupport m.v. Ordbogen må bruge de indsamlede oplysninger, så længe de ikke identificerer personlige oplysninger.

4. ANSVARSFRASKRIVELSE

Licenstager har ikke nogen form for reklamationsret. Ordbogen yder ikke nogen form for garanti. Ordbogen er under ingen omstændigheder – heller ikke i tilfælde af grov uagtsomhed – erstatningsansvarlig for skader, der opstår som følge af brugen af Ordbogsprogrammet. Ordbogen er heller ikke ansvarlig for følgeskader, driftstab, tab af data, tab af goodwill, tab af image eller andre indirekte tab, der måtte opstå som følge af anvendelse af Ordbogsprogrammet. Dette gælder også selvom Ordbogen, eller en repræsentant for Ordbogen, er blevet adviseret om muligheden for sådanne skader. Ordbogens samlede erstatningspligt over for Licenstager kan ikke overstige et beløb svarende til Licenstagers abonnementsbetaling til Ordbogen for en periode på 3 måneder forud for skadestidspunktet.

5. OPHØR

Licensaftalen er gældende, indtil den opsiges. Licenstagers rettigheder i henhold til Licensaftalen ophører uden varsel, såfremt Licenstager ikke overholder Licensaftalen. Når licensen ophører, skal Licenstager ophøre med at bruge Ordbogsprogrammet, og Licenstager skal afinstallere og slette/destruere alle kopier af Ordbogsprogrammet.

6. LOVVALG OG VÆRNETING

Licensaftalen skal i enhver henseende reguleres efter dansk ret. Dansk international privatret finder ikke anvendelse. Tvister som udspringer af Licensaftalen skal afgøres af de danske domstole med Retten i Odense som første instans.