|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
GenereltEn ordbogsartikel består af opslagsordet, grammatiske angivelser bestående af ordklasse og fleksion samt eventuelle anmærkninger. Derudover kan der være angivelser til betydning og brug samt synonymer, antonymer, eksempler, kollokationer, idiomer, sentenser og orddannelser. Opslagsord (lemma)Et opslagsord angives med fed. Opslagsordet står i sin grundform, men det er muligt at søge på dets bøjningsformer. Det er også muligt at søge på de bøjningsformer, der ganske vist findes, men ikke anbefales. Til disse alternative bøjningsformer vil der i artiklen stå en anmærkning om brugen, eller hvorfor de ikke kan anbefales.OrdklasseTil hvert opslagsord er i kursiv angivet en ordklasse. Der findes enkelte opslagsord, typisk flerordsforbindelser, der ikke kan klassificeres, fx i alt. Følgende liste angiver de ordklasseangivelser, man kan støde på i ordbogen:
Hertil kommer en ordklasselignende angivelse for forkortelser som opslagsord: forkortelse Bøjningsmønster (fleksion)Bøjningsformerne angives vha. bøjningsmønstret omgivet af spidse parenteser. Af pladshensyn er det kun endelser, der er angivet. Bindestregen står som pladsholder for opslagsordet. I de tilfælde, hvor den angivne grundform ændres, fx kloster, der i pluralis bliver til klostre, skrives bøjningsformen helt ud.HomonymiNår to eller flere ord staves ens, men tilhører forskellige ordklasser, jf. klippe, eller tilhører samme ordklasse, men bøjes forskelligt, jf. bor, er der tale om homonymi. Der vil her ofte også være tale om en betydningsforskel. Homonymer markeres med et højtstillet tal umiddelbart efter opslagsordet og kan i enkelte tilfælde ledsages af en kort betydningsangivelse, der dog oftest vil være meget kortfattet.PolysemiHvis det samme opslagsord staves ens, men har forskellige betydninger, adskilles disse fra hinanden med tal i fed. Dette kaldes polysemi og ledsages som regel af en betydningsangivelse, der dog oftest vil være meget kortfattet, jvf. Paris. Der kan desuden optræde en ordforbindelse i stedet for en betydningsangivelse, jvf. gå.Anmærkninger til grammatikkenEnkelte opslagsord kræver et ord med på vejen i form af fx restriktioner angivet af Dansk Sprognævn mht. stavemåde eller bøjningsform. Disse bemærkninger står i et særskilt afsnit med overskriften NB!, jvf. fx byte.Betydning og brugDe fleste opslagsord er uproblematiske mht. betydning og brug. I de tilfælde, hvor der kan herske tvivl, eller hvor vi har fundet belæg, der antyder vanskeligheder ved brugen af opslagsordet, angives en kort forklaring. Der vil oftest også være betydningsangivelse under homonymi og polysemi. Betydningsangivelsen kan være udeladt, hvis der gives synonymer og/eller antonymer. At tilføje betydninger til ordbogens opslagsord er et igangværende arbejde.SynonymerOrd, som betyder tilnærmelsesvis det samme som opslagsordet. Der vil typisk være en nuanceforskel i stil og brug, men dette er ikke angivet. Hvis synonymet findes som selvstændigt opslagsord i ordbogen, vil det være linket til den pågældende artikel. Synonymer bruges i vid udstrækning i stedet for forklaringer til lemmaets betydning.AntonymerOrd, som betyder tilnærmelsesvis det modsatte som opslagsordet. Hvis antonymet findes som selvstændigt opslagsord i ordbogen, vil det være linket til den pågældende artikel. Antonymer bruges i vid udstrækning som supplerende forklaring til lemmaets betydning især sammen med synonymer.EksemplerEksempelsætningerne er fundet dels på internettet og dels taget fra aviser, blade, tidsskrifter og bøger. Der skal for alle tilfældes skyld gøres opmærksom på, at et givet eksempel hverken relaterer sig til ordbogsforfatternes egen mening eller skal forstås som en opfordring til at overtage en bestemt holdning.KollokationerEksempler på typiske ordforbindelser med opslagsordet som kerne. Angivelser af kollokationer er ment som hjælp til at vælge den ordforbindelse, som man har brug for, men ikke lige kan komme i tanke om eller ikke kender.IdiomerEn fast ordforbindelse med opslagsordet som kerne, der kun kan bruges i særlige sammenhænge og som har en særlig betydning. I modsætning til kollokationer er idiomer næsten fastfrosne i brugen; i modsætning til et ordsprog eller et bevinget ord er et idiom en del af en sætning, ikke i sig selv en hel sætning. Et idiom identificeres ved hjælp af følgende regel: Hvis summen af betydningen af de enkelte ord i en ordforbindelse ikke svarer til betydningen af hele ordforbindelsen, er der tale om et idiom. Fx kan man ved stille nogen i skyggen ikke sige, at det drejer sig om at 'placere+nogen+et ikke-solbeskinnet sted'. Den virkelige betydning kalder man nogen gange den overførte betydning, i dette tilfælde 'være mere fremtrædende end nogen'. Når det derimod drejer sig om udtryk, der i sig selv ikke har en klar betydning, taler vi ikke om et idiom, fx gå fra snøvsen, hvor snøvsen i sig selv ikke har en klar betydning eller kan forstås som 'forstanden' eller 'besindelsen'.OrdsprogOverskriften dækker over ordsprog, bevingede ord og andre kendte citater. Et ordsprog er en fast vending, som regel i form af en kort sætning, som i sig selv har en fast betydning, og som udtrykker en leveregel eller erfaring, man kan lære af:Lige børn leger bedst. Når enden er god, er alting godt. OrddannelserEksempler på forskellige mulige afledninger af og sammensætninger med opslagsordet. Formålet med orddannelsesangivelser er at give hjælp til stavning af afledninger og sammensætninger med opslagsordet, herunder om der indsættes fx et e, s eller ingenting mellem en sammensætnings enkelte dele. |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
