|
Du har adgang til følgende ordbøger via netværket på dit uddannelsessted eller din arbejdsplads:
Du har hverken brug for brugernavn eller adgangskode for at benytte ordbogen på dette netværk. Det eneste, du skal gøre, er at skrive et ord i søgefeltet, og så er du i gang.
LUK VINDUET
Sprogtekniske spørgsmål og svar
Nedenstående spørgsmål er indsendt til redaktionen for Den Danske Netordbog. Her ses spørgsmålene med svar fra redaktion.
Klik på spørgsmålet for at se svaret.
acceleration Spg.: Mener I helt alvorligt, at "acceleration" betyder "hastighedsænd... Spg.: Mener I helt alvorligt, at "acceleration" betyder "hastighedsændring pr. tidsenhed"? Medfører det i så tilfælde ikke, at det også kan betyde en SÆNKNING af hastigheden? I min sprogbrug betyder det "hastighedsØGNING pr. tidsenhed" (hvilket også stemmer overens med etymologien) - er jeg galt på den? Svar: Nej, du har ret, vi havde uret. Vi har rettet artiklen nu. achillessene Spg.: Tak for et god opslagsværk.... Spg.: Tak for et god opslagsværk.
Ordet achillessene mangler. Svar: Ordet er der på sin vis allerede, idet vi har allerede opslagsordet akilessene. Nu har jeg så tilføjet den ikke-officielle skrivemåde som eget opslagsord, dog med en henvisning til akilessene og oplysning om Dansk Sprognævns beslutning. ad eller af Spg.: Jeg har netop brugt jeres idiomordbog til at finde ud af, hvad d... Spg.: Jeg har netop brugt jeres idiomordbog til at finde ud af, hvad der var rigtigt at skrive:
"At smide pengene ud ad vinduet" eller "At smide pengene ud af vinduet" - altså den klassiske ad/af-diskussion.
Men selvom det ser ud til, at I har opført af i denne sammenhæng, så angiver I også fx " smage som at række tungen ud ad vinduet" eller "smide noget ud ad vinduet" når man søger på denne konstruktion.
Hvad gør man så - hvad er det korrekte i denne sammenhæng?
I øvrigt vil jeg gerne rose jeres arbejde. Jeg håber, at der kommer penge til at fortsætte dette vigtige arbejde. Svar: Om ad og af skriver vi i Den Danske Netordbog:
Normalt kan man ikke høre, om en person siger "ad" eller "af". Dette kan være grunden til, at disse to ord kan forveksles. Den hyppigste præposition er "af", som er 15 gange så hyppig som "ad". Derfor er det lettere at sige, at "af" bruges, når det ikke skal være "ad". "Ad" bruges om den rute eller vej, som en bevægelse følger, sml. "hen ad", "ind ad", "hjem ad". "Ad" kan også bruges for målet for en bevægelse, sml. "gø ad", "trække på skuldrene ad". Herimod står brugen af "af" for en bevægelse bort eller væk fra noget, sml. "falde ned af stolen", "stige ud af bilen", eller foran ord, der betegner en sindstilstand, fx "le af glæde", "græde af sorg". I nogle tilfælde er det valgfrit, om man vil bruge "ad" eller "af", fx "gøre nar ad/af", "grine af/ad", "fnise af/ad", "le af/ad". Men i de fleste tilfælde vil man enten kun kunne bruge enten "ad" eller "af", eller der foreligger to forskellige betydninger som fx ved "falde ned af stigen" (dvs. komme helt ned og væk fra stigen), og "kravle ned ad stigen" (dvs. være på vej ned ad stigen uden at have ikke forladt den).
Dit eksempel har to aspekter:
1. Ved idiomer overholdes den normale skelnen mellem ad og af ikke altid, ofte gøres der brug af begge varianter. Vi har vist nok ikke været helt opmærksomme på denne præpositionsproblematik ved idiomerne og vil lige kigge dem igennem igen.
2. Ved dit eksempel med "at smide pengene ud ad vinduet" eller "at smide pengene ud af vinduet" burde førstevalget være "smide pengene ud ad vinduet", hvis man mener, at man står inde i huset og kaster pengene gennem (det åbne) vindue. Og det er vel den mest normale situation.
Hvis man derimod mener, at man står i vindueskarmen og kaster pengene ud, ja så hedder det: "at kaste pengene ud af vinduet".
Men nu kastes pengene jo netop ikke virkeligt, det ligger i et idiom.
Ved en Google-søgning finder man 233 belæg med "pengene ud af vinduet" og 158 belæg med "pengene ud ad vinduet". Hertil må man i første omgang sige "nå". Grundreglen, vi refererede til, træder netop ud af kraft ved faste udtryk. Man plejer så at henvise til usus, til den gængse sprogbrug. Og den viser ikke flertal for den sprogbrug, som grundreglen ville have valgt, hvis det havde drejet sig om ægte kast ud ad vinduet.
Og hvad så? Jeg vil personligt vælge at kaste pengene ud ad vinduet og også anbefale denne brug for andre. Men jeg ville så også fortælle, at mit råd ikke følges af et flertal af danske sprogbrugere.
Vi har indtil nu ikke forudset anbefalinger ved oplysninger om idiomer. Vi vil tage problemet op og evt. tilføje en brugsanbefaling i anmærkningsfeltet. Men det sker nok ikke lige i morgen. Lige nu bruger vi megen kraft på at redde ordbogen. album Spg.: Har netop tjekket ordet "album" I Netordbogen.... Spg.: Har netop tjekket ordet "album" I Netordbogen.
Jeg er lidt forvirret over noten, der følger efter NB!.
Her skriver I, at "DS ikke godtager brug af dobbeltkonsonant ved bøjning: album, albumer, albumerne. Derimod godtager DS også pluralis album, albummerne men ikke albums...".
Når jeg så tjekker, hvad DS engentlig skriver på dsn.dk, ja så bliver forvirringen total.
For de skriver: 1. album sb., -met, -mer el. album, bf. pl. albumme(r)ne.
Så det jeg nu kan konkkludere er vel, at det er "tilladt" at skrive albummet, albummer eller albumme(r)ne, og at det måske bare et noten i Netordbogen, der er lidt misvisende, eller måske er det bare formuleringen "DS godtager ikke....Derimod godtager de også....", der ikke helt "spiller".
Det var bare en lille tanke fra en cand.ling.merc med stor interesse for det danske sprog! Svar: Vi havde her ved en fejltagelse skrevet dobbeltkonsonant i stedet for enkeltkonsonant. Tak for henvisningen. Vi har nu forbedret angivelsen:
Dansk Sprognævn godtager også pluralis album, albummene, men ikke albums, som især i tekster om popmusik er den normalt brugte variant. På internettet fandtes der i september 2003 19.000 belæg med albums mod kun 161 med albummer og 65 med albumer. Dansk Sprognævn kræver brug af dobbeltkonsonant ved bøjning, Sprognævnet godtager derfor ikke: albumet, albumer, albumerne, albumene. Alt det hele Spg.: Hejsa…. Jeg håber I vil være behjælpelig med at afgøre en disku... Spg.: Hejsa…. Jeg håber I vil være behjælpelig med at afgøre en diskussion. Min kollega mener, at det er korrekt at bruge sætningen: ” Alt det hele” . Eks. Hvor vi taler om vores husleje her i butikken siger han: ” At vi betaler alt det hele”. Jeg mener ikke, at det er en korrekt brug af sproget, og at den sætning SLET ikke kan bruges, da ”alt” og ”det hele” jo egentlig betyder det samme. På forhånd tak!! Svar: • Man kan næppe sige, at "alt det hele" er forkert, men det er ikke godt. "det hele" er da mere end nok. Men når man søger på nettet, kan man se, at der findes 72 eksempler med "alt det hele", fx følgende sætninger:
• Alt det hele vælter bare op i mig nu: Dig - Lasse - alt det andet..... Mange knus og kærlige tanker.
• Eftersom hele sitet er lavet på frivillig basis er det ikke alt det hele, der er af lige høj kvalitet, lige som der sikkert er noget, der er direkte forkert.
• Jeg kan godt se, at "alt" forstærker, sådan ca. med betydningen 'virkelig'. Men jeg ville stadigvæk lave bølgestreger under udtrykket, hvis jeg var skolelærer og rettede stile. antonymer Spg.: Hej, er storbruger er jeres fantastiske netordbog! en ting savne... Spg.: Hej, er storbruger er jeres fantastiske netordbog! en ting savner jeg dog, ikke kun hos jer, men generelt. Nemli, en antonymordbog. Det ville være fantastisk hvis jeres netordbog også kom til at indeholde antonymer på det søgte ord! Svar: Først tak for roserne.
Vi har antonymangivelser i netordbogen. Se fx følgende ord: alt i alt ved 6.195 opslagsord, fx
a posteriori
adoptere
adressant
adressat
adskille
adsorbere
..... og mange mange flere behøves Spg.: I ordbogen finder jeg "behøve", men der forklares ikke, hvordan ... Spg.: I ordbogen finder jeg "behøve", men der forklares ikke, hvordan "behøves" bruges. Kan I hjælpe? Svar: Brugen af passiv er ikke forklaret godt nok i netordbogen, faktisk slet ikke. Vi prøver for tiden at skaffe penge hertil. Det er bl.a. et stort problem at danne passiver i datid, når bestemte verber har to konkurrerende datidsvarianter.
Dertil kommer særlige problemer, når en passivform indgår i restringerede konstruktioner. Det gælder fx "det behøves ikke", men også "I behøves ikke, at ..." Normal bruges behøves sammen med negationer, kun hvis der foreligger en implicit modsigelse eller en forventet modstand mod et forslag, kan behøves bruges uden en negation. Det har pragmatisk set noget at gøre med et postulat om en sandhedsværdi - ikke nødvendigvis med en 'sand' sandhed.
Alt det kunne forklares i netordbogen, når og hvis vi får nogle flere penge. Hvis vi får det, skulle en lang række tvivlstilfælde forklares
i et særligt felt. I dette tilfælde skulle der derudover oprettes et særligt opslagsord: behøves, hvor der skulle gives en længere forklaring.
SPØRGSMÅL (2. del)
Tak for det brugbare svar. Jeg er dog ikke helt med paa det der med "et postulat om en sandhedsværdi". Hvis du har tid, ville jeg blive glad, hvis du uddybede det lidt.
SVAR (2. del)
Svaret skulle ikke forstås som kravet om et rent sandhedspostulat.
"behøves" betyder, at taleren hævder, at det er vigtigt, at noget skal gøres; at det er sandt, at det er vigtigt. Men måske lyver taleren. Taleren postulerer, at det ER sådan.
Sammenlign hertil to tyske eksempler: (1) Ich weiß, dass er kommt. (2) Ich weiß es, dass er kommt. I første tilfælde er det et normalt postulat, i andet er det mere end et postulat, idet brugen af "es" forudsætter, at "dass er kommt" er almindeligt kendt/at det allerede er sagt/at der er tungtvejende grunde for at kunne sige "ich weiß".
Det er noget anderledes med behøves. Det hænger sammen med, at ordet i sig selv har delbetydningen "postulat". Den nøjagtige og grundige forklaring kender jeg ikke. I sin tid brugte jeg (sammen med en norsk kollega) ca. et halvt år for at finde en brugbar forklaring af brugen af "es" i ovenstående sammenhæng. Med behøves kunne det nok klares lidt hurtigere. Men det ville i alle tilfælde kræve mere fodarbejde.
Eller sagt på en anden måde. Min forklaring var og er et godt gæt, men ikke mere. bi Spg.: Jeg har for lidt siden sendt et spørgsmål om betydningen af "bi"... Spg.: Jeg har for lidt siden sendt et spørgsmål om betydningen af "bi", men har nu selv fundet svaret. Hvilket får mig til at kaste en anelse malurt i bægeret vedrørende min ellers (næsten) uforbeholdne ros af Den Danske Netordbog, idet jeg ofte mangler imperativ (stavemåden) under verbet? Svar: Først tak for roserne.
Mht. oplysninger imperativer og i øvrigt også passiver står det på vores ønskeliste. De angivelser er der stor brug for. Men det er et stort arbejde, som vi kun vil kunne klare, hvis vi får støtte udefra. Kulturministeriet har meddelt, at de ikke ser sig i stand til at støtte ordbogen. Så det får vente lidt.
Ang. bi og bie, sml.
bie verbum <-r; -de, -t>
synonymer: nøle, tøve, vente
eksempler: Bi lidt!
ordsprog o.l.: Da biede Noah endnu syv dage og udlod atter en due af arken.
Forklaringen på, at bi i betydningen 'vent' eller 'tøv' "mangler", er, at vi ikke anfører imperativformer. Hvis du kan skaffe kontakt til en fond, som vil give penge til dette formål, vil vi meget gerne tilføje disse oplysninger. I en videnskabelig artikel, som analyserer logfiler til netordbogen, påviser jeg selv denne mangel, sml. fra denne artikel et uddrag, hvor dette problem behandles:
The Imperative
As is the case with the passive, it is presently not possible to search for imperative forms in THE DANISH INTERNET DICTIONARY. Among the 100 most frequent not-founds, no searches for imperative forms appear, whereas 15 searches are registered among the 500 most frequent not-founds, ie
fortsæt (continue)
søg (search)
åbn (open)
annuller (cancel)
registrer (register)
send (send)
mob (bully)
ærger (annoy)
skrid (go away)
husk (remember)
gem (hide)
beslut (decide)
niv (pinch)
scan (scan)
order (order)
In some of these cases, however, it is impossible to determine for certain whether the user actually searched for the imperative, eg in the case of registrer (may also be a misspelling of the plural form of register (register), ie registre (registers) and ærger (may also be a misspelling of ærgre (to annoy) or ærgrer (annoys).
If these two terms are viewed in the context of the entire log file, however, it seems most likely that the user did not search for the infinitive form as he subsequently searched for register, registre and ærgre, ærgrer. Even so, the examples mentioned indicate that there is a need among the users for being able to search for the imperative as the formation of it is not always as simple as it may seem.
A search for specific imperatives in the log file (other than those mentioned above) reveals that users have searched for vent (wait) at 17 occasions, 11 times for find (find) and lyt (listen), respectively, 9 times for installer (install), 7 times for luk (close) and returner (return), respectively, and 6 times for aflever (hand over), angiv (state) and skriv (write), respectively. This supports the assumption that it would be relevant to include the imperative form in the dictionary to enable users to search for it.
Some imperative forms, such as spis (eat), hør (hear), drik (drink), sig (say), sabl (bill), saboter (sabotage), sagtn (slacken), saliggør (save), saluter (salute), samkør (co-ordinate), køb (buy), skub (push), træk (pull), kast (throw) and kør (drive), do not appear from the log file at all, ie no searches have been performed for these words.
The reference book HANDBOOK OF CONTEMPORARY DANISH lists a number of imperative forms that may cause the user problems. A search for those words in the log file yields the following results:
- affjedr (spring): No hits, no hits on affjeder (alternative, though not correct, spelling) either
- behandl (treat): 4 hits, 2 hits on behandel (alternative, though not correct, spelling)
- hamstr (hoard): No hits
- krydr (season): 3 hits, no hits on krydder (alternative, though not correct, spelling)
- pensl (paint): 2 hits
- sagtn (slacken): No hits, no hits on sagten (alternative, though not correct, spelling) either
- saml (collect): 2 hits, 1 hit on sammel (alternative, though not correct, spelling)
- smuldr (crumble): 2 hits, no hits on smulder (alternative, though not correct, spelling)
- åbn (open): 23 hits
Clearly, the problem of not being able to search for imperative forms is not as widespread as the problem of the "missing" passive forms. However, quite a number of examples do appear from the log files, and it might therefore still be relevant to include this form in the dictionary for the reasons mentioned above. bollemælk Spg.: At man ikke gider stikke op for bollemælk, kommer af, at man i g... Spg.: At man ikke gider stikke op for bollemælk, kommer af, at man i gamle dage "stak" hø og halm op på loftet i laden, hvilket naturligvis var hårdt arbejde og man ville ikke nøjes med "bollemælk", fortyndet mælk, hvis man skulle arbejde hårdt. Jeres betydning er derfor forkert.
Hvis I gjorde noget ud af idiomernes oprindelse undgår i, som i selv skriver i indledningen, at komme grueligt galt afsted.
PS. Hvis jeg finder mere, får i mere og jeg kan da også andre idiomers oprindelse, men sikker nogen i kan selv, slag på tasken, at skyde papegøjen osv. I mangler bjørnetjeneste, som i højeste grad, bliver brugt forkert. Svar: Selvfølgelig har du ret i, at den OPRINDELIGE betydning af udtrykket ”nægte at stikke (kornneg og høballer) op (på et høloft eller en vogn) for (noget så dårligt som) bollemælk” betyder at nægte hårdt arbejde for en ussel belønning, men som idiom og i overført betydning har udtrykket efterhånden skiftet betydning til ”ikke at give op for noget, ”ikke lade sig kue”, ”ikke bare straks give op, fordi der viser sig vanskeligheder”, ”ikke så let lade sig slå ud”. Vi har ikke etymologiske oplysninger med i vore ordbøger, men det kan måske komme en dag, hvis vi får flere ressourcer til arbejdet.
Mht. bjørnetjeneste: det er i vores definition ikke et idiom og står således ikke i idiomordbogen, men du kan finde det med de 2 fsk. betydninger i Den Danske Netordbog. Creutzfeldt-Jac/kobs Spg.: Tak for netordbogen, som jeg har meget glæde af. Det er også for... Spg.: Tak for netordbogen, som jeg har meget glæde af. Det er også forfriskende, at I fra tid til anden er parate til at komme med forslag, der strider mod Sprognævnets anbefalinger. Dog savner jeg et noget dybere perspektiv end en argumentation, der blot og bart hviler på, at 'sådan gør de fleste'. Eksempelvis i tilfældet Creutzfeldt-Jac/kobs; her bør man vel slet og ret gå tilbage se på, hvad manden rent faktisk hed?
Procenttegn; hvad siger Dansk Standard?
Og med hensyn til DNA/dna; mange forskere er overhovedet ikke særligt stærke sprogbrugere, men er generelt stærkt påvirkede af engelsk/amerikansk, hvilket måske forklarer deres præference for versaler, men vel næppe gør det mere korrekt?
Så, et spadestik dybere, tak….. Svar: Der kan henvises til teoretiske bidrag om temaet, se hertil under linket "litteratur", særligt bidraget om deskription og præskription. Mht. DNA, A.M.B.A.. o.a. kan jeg henvise til normal sprogbrug i fagsprog og til relevante fagordbøger, fx Gads dansk-engelsk genteknologisk ordbog hhv. dansk-engelsk regnskabsordbog. Spadestikket er dybt nok, når alle fagfolk skriver DNA - uden undtagelse, ikke bare på engelsk, men også på dansk. DJØF'er Spg.: Kan I sige mig, hvad der er det rigtige i disse ord. Jeg er mege... Spg.: Kan I sige mig, hvad der er det rigtige i disse ord. Jeg er meget i tvivl, om der skal bindestreg i, eller jeg skal lade være.
DJØFernes
DJØFsvar
DJØFforhandlinger
DJØF-arbejdsplader
DJØFerne
DJØF-klubber
DJØF medlemmer
DJØF-kvinde
DJØF undersøgelser
DJØF-undersøgelse
DJØF-kvinder Svar: De rigtige former er:
DJØF'ernes
DJØF-svar
DJØF-forhandlinger
DJØF-arbejdsplader
DJØF'erne
DJØF-klubber
DJØF-medlemmer
DJØF-kvinde
DJØF-undersøgelser
DJØF-undersøgelse
DJØF-kvinder e-mail Spg.: Jeg har et spørgsmål vedr. Stavemåden af e-mail...... Spg.: Jeg har et spørgsmål vedr. Stavemåden af e-mail...
Skrives det med småt eller stort e i starten af en sætning... Tror mest på e-mail men ser E-mail skrevet sådan her mange steder.. Svar: I begyndelsen af en sætning skrives e-mail med stort, altså
E-mail er en teksttype ....
Inde i en sætning skrives e-mail med et lille begyndelsesbogstav.
Derudover undlader mange at skrive bindestregen, dette anbefaler netordbogen dog ikke. emotiv eller kognitiv Spg.: Jeg er helt vild med jeres ordbog. Spørgsmål: Slår man op på kog... Spg.: Jeg er helt vild med jeres ordbog. Spørgsmål: Slår man op på kognitiv er synonymet emotiv. Gør man det samme på emotiv er kognitiv ikke et synonym men et antonym. Hvordan kan det være? Svar: Først tak for roserne. I forbindelse med kognitiv og emotiv er roserne ufortjente, for her havde ordbogen en grov fejl. Kognitiv og emotiv er ikke synonymer, men antonymer. Fejlen er rettet nu. En eller et release Spg.: Er der nogen bestemt regel for, hvilket køn et fremmedord får, n... Spg.: Er der nogen bestemt regel for, hvilket køn et fremmedord får, når det bruges som dansk ord? Vi har aktuelt brug for at vide, om det skal hedde en eller et release (fagudtryk inden for EDB), men vil også gerne kende de generelle regler, hvis sådan nogle findes. Svar: Der findes ingen generelle regler for valg af genus for fremmedord, tværtimod hersker der stor usikkerhed med det resultat, at man ved fremmedord ofte bruger begge køn (se hertil artiklen af Bergenholtz/Vrang (Ret og pligt), som kan findes under linket "litteratur". Release har vi ikke i ordbogen og kan derfor ikke hjælpe. Når man søger på nettet finder man eksempler med både en og et:
Jeg regner med at fyre en release af i slutningen af denne uge - hvis I vil have ting med.. ...
Det sidste mener jeg, forstået på den måde at et release kan annonceres..
Men der er flere eksempler med "en release", så det ville jeg vælge. Engelsk udtryk Spg.: Vi har nu haft en diskussion om udtrykket "It aint over till the... Spg.: Vi har nu haft en diskussion om udtrykket "It aint over till the fat lady sings" i temmelig lang tid. Vi håber, at I måske ved, hvor udtrykket stammer fra? Svar: Udtrykket er meget kendt på engelsk. Det bruges især om noget kedeligt, som trækker i langdrag. Udtrykket kommer fra operaens verden - set fra en persons side, der ikke er operafan og ikke kender meget til opera andet end, at en masse sangere synger alenlange, uforståelige arier, og at det som regel ender med, at en temmelig korpulent sopran - efter endnu en alenlang arie - på dramatisk vis falder død om. Man ser billedet for sig. Heraf udtrykket: It aint over till the fat lady sings!
Se også: Generelle spørgsmål og Spørgsmål til ordbøgerne
|
|
|
