Du har adgang til følgende ordbøger via netværket på dit uddannelsessted eller din arbejdsplads:

Du har hverken brug for brugernavn eller adgangskode for at benytte ordbogen på dette netværk. Det eneste, du skal gøre, er at skrive et ord i søgefeltet, og så er du i gang.

LUK VINDUET

Den Danske Netordbog

Ordbogsfunktioner: Primært skriftlig, sekundært mundtlig tekstproduktion. Denne vægtning svarer til de fleste ordbøgers normale funktion: Det er først og fremmest ved skriftlig og kun sjældent i forbindelse med mundtlig sprogproduktion, at en monolingval ordbog bliver konsulteret.

Brugergruppe: Alle, der skal skrive en tekst på dansk. En konsekvens af en så bred brugergruppe er dels en meget bred lemmaselektion, dels letforståelige angivelser. Ordbogens målgruppe er således ikke begrænset til en bestemt brugergruppe, idet de forskellige angivelsestyper imødekommer forskellige brugerkategoriers behov.

Brugersituationer: Under skriftlig tekstproduktion kan der mangle viden om retskrivning, orddeling, grammatik, mulige ordforbindelser eller betydning. Den manglende viden er typisk begrundet i en usikkerhed om, hvorvidt den formodede skrivemåde, grammatiske brug eller ordforbindelse er korrekt. Der kan desuden foreligge den usikkerhed, at det valgte ord ikke forekommer helt dækkende, hvorfor der ønskes et andet, næsten ensbetydende ord i stedet. Evt. kunne man også ønske at bruge et ord med den modsatte betydning. Hertil kan siges følgende:

Retskrivning: Der ønskes sikkerhed for, at den valgte skrivemåde er korrekt. For brugeren er det lettest, hvis der kun gives én mulighed. Gives der to korrekte varianter, ønsker brugeren oplysning om, hvilken der anbefales.

Grammatik: Der gives eksplicitte ordklasseangivelser og derudover udførlige fleksionsangivelser til alle opslagsord.

Ordforbindelser: En potentiel ordbogsbruger med dansk som modersmål vil næppe have de store problemer med at danne helt almindelige ordforbindelser som fx en kop kaffe. Der kan dog opstå usikkerhed i mere specielle tilfælde, fx mht. valg af præposition i en præpositionsforbindelse. Har brugeren derimod ikke dansk som modersmål eller befinder han sig tidligt i skoleforløbet, vil ordforbindelser ofte udgøre et væsentlig problem i forbindelse med tekstproduktion. Der skelnes mellem tre hovedtyper af ordforbindelser: Kollokationer er kendetegnet ved at udgøre en syntaktisk enhed, hvori de enkelte ord hver for sig indgår som elementer i hele ordforbindelsens betydning. Idiomer er kendetegnet ved at udgøre en helhed, hvis betydning, ikke umiddelbart kan udledes af betydningen af de enkelte ord i forbindelsen, og som i højere grad end hos kollokationer udgør en helhed, hvor der ikke kan indskydes nye ord. Ordsprog, citater og sentenser er faste forbindelser, der udgør en hel sætning, som i sig selv har en fast betydning. 20 kollokationer, 5 idiomer og 3 ordsprog vil normalt udgøre et maksimalt antal.

Orddannelse: Oplysning om orddannelsesmuligheder kan være nyttig i flere sammenhænge. De kan bruges som hjælp til stilistisk variation, fx som skift mellem en ordforbindelse og en orddannelse. Der kan i andre tilfælde opstå tvivl om en bestemt orddannelse findes, eller hvordan den staves.

Betydning: Betydningsangivelser anføres altid ved ord med flere betydninger. I stedet for en betydningsangivelse findes der ofte et synonym (ord med samme betydning).

Synomymer: Der kan foreligge et ønske om en mere varieret eller præcis sprogbrug. Hertil vil synonymangivelser være nødvendige.

Antonymer: En varieret sprogbrug kan desuden opnås under brug af antonymer (modsat betydning).


Se også: Forklaringer til Den Danske Netordbog eller Sprogtekniske spørgsmål og svar