Den Danske Netordbog - Center for Leksikografi

Uddybende beskrivelser

Ordbogsfunktioner:

Primært skriftlig, sekundært mundtlig tekstproduktion. Denne vægtning svarer til de fleste ordbøgers normale funktion: Det er først og fremmest ved skriftlig og kun sjældent i forbindelse med mundtlig sprogproduktion, at en monolingval ordbog bliver konsulteret.

Brugergruppe:

Alle, der skal skrive en tekst på dansk. En konsekvens af en så bred brugergruppe er dels en meget bred lemmaselektion, dels letforståelige angivelser. Ordbogens målgruppe er således ikke begrænset til en bestemt brugergruppe, idet de forskellige angivelsestyper imødekommer forskellige brugerkategoriers behov.

Brugersituationer:

Under skriftlig tekstproduktion kan der mangle viden om retskrivning, orddeling, grammatik, mulige ordforbindelser eller betydning. Den manglende viden er typisk begrundet i en usikkerhed om, hvorvidt den formodede skrivemåde, grammatiske brug eller ordforbindelse er korrekt. Der kan desuden foreligge den usikkerhed, at det valgte ord ikke forekommer helt dækkende, hvorfor der ønskes et andet, næsten ensbetydende ord i stedet. Evt. kunne man også ønske at bruge et ord med den modsatte betydning. Hertil kan siges følgende:

Retskrivning:

Der ønskes sikkerhed for, at den valgte skrivemåde er korrekt. For brugeren er det lettest, hvis der kun gives én mulighed. Gives der to korrekte varianter, ønsker brugeren oplysning om, hvilken der anbefales.

Grammatik:

Der gives eksplicitte ordklasseangivelser og derudover udførlige fleksionsangivelser til alle opslagsord.

Ordforbindelser:

En potentiel ordbogsbruger med dansk som modersmål vil næppe have de store problemer med at danne helt almindelige ordforbindelser som fx en kop kaffe. Der kan dog opstå usikkerhed i mere specielle tilfælde, fx mht. valg af præposition i en præpositionsforbindelse. Har brugeren derimod ikke dansk som modersmål eller befinder han sig tidligt i skoleforløbet, vil ordforbindelser ofte udgøre et væsentlig problem i forbindelse med tekstproduktion. Der skelnes mellem tre hovedtyper af ordforbindelser: Kollokationer er kendetegnet ved at udgøre en syntaktisk enhed, hvori de enkelte ord hver for sig indgår som elementer i hele ordforbindelsens betydning. Idiomer er kendetegnet ved at udgøre en helhed, hvis betydning, ikke umiddelbart kan udledes af betydningen af de enkelte ord i forbindelsen, og som i højere grad end hos kollokationer udgør en helhed, hvor der ikke kan indskydes nye ord. Ordsprog, citater og sentenser er faste forbindelser, der udgør en hel sætning, som i sig selv har en fast betydning. 20 kollokationer, 5 idiomer og 3 ordsprog vil normalt udgøre et maksimalt antal.

Orddannelse:

Oplysning om orddannelsesmuligheder kan være nyttig i flere sammenhænge. De kan bruges som hjælp til stilistisk variation, fx som skift mellem en ordforbindelse og en orddannelse. Der kan i andre tilfælde opstå tvivl om en bestemt orddannelse findes, eller hvordan den staves.

Betydning:

Betydningsangivelser anføres altid ved ord med flere betydninger. I stedet for en betydningsangivelse findes der ofte et synonym (ord med samme betydning).

Synomymer:

Der kan foreligge et ønske om en mere varieret eller præcis sprogbrug. Hertil vil synonymangivelser være nødvendige.

Antonymer:

En varieret sprogbrug kan desuden opnås under brug af antonymer (modsat betydning).

Forklaringer

Generelt:

En ordbogsartikel består af opslagsordet, grammatiske angivelser bestående af ordklasse og fleksion samt eventuelle anmærkninger. Derudover kan der være angivelser til betydning og brug samt synonymer, antonymer, eksempler, kollokationer, idiomer, sentenser og orddannelser.

Opslagsord (lemma)

Et opslagsord angives med fed. Opslagsordet står i sin grundform, men det er muligt at søge på dets bøjningsformer. Det er også muligt at søge på de bøjningsformer, der ganske vist findes, men ikke anbefales. Til disse alternative bøjningsformer vil der i artiklen stå en anmærkning om brugen, eller hvorfor de ikke kan anbefales.

Ordklasse

Til hvert opslagsord er i kursiv angivet en ordklasse. Der findes enkelte opslagsord, typisk flerordsforbindelser, der ikke kan klassificeres, fx i alt. Følgende liste angiver de ordklasseangivelser, man kan støde på i ordbogen:

	substantiv	navneord
	verbum	udsagnsord
	adjektiv	tillægsord
	proprium	egennavn
	adverbium	biord
	pronomen	stedord
	artikel	kendeord
	numerale	talord
	præposition	forholdsord
	konjunktion	bindeord
	interjektion	udråbsord
	partikel	småord (fx at i at bade)

Hertil kommer en ordklasselignende angivelse for forkortelser som opslagsord: forkortelse

Bøjningsmønster (fleksion)

Bøjningsformerne angives vha. bøjningsmønstret omgivet af spidse parenteser. Af pladshensyn er det kun endelser, der er angivet. Bindestregen står som pladsholder for opslagsordet. I de tilfælde, hvor den angivne grundform ændres, fx kloster, der i pluralis bliver til klostre, skrives bøjningsformen helt ud.

Homonymi

Når to eller flere ord staves ens, men tilhører forskellige ordklasser, jf. klippe, eller tilhører samme ordklasse, men bøjes forskelligt, jf. bor, er der tale om homonymi. Der vil her ofte også være tale om en betydningsforskel. Homonymer markeres med et højtstillet tal umiddelbart efter opslagsordet og kan i enkelte tilfælde ledsages af en kort betydningsangivelse, der dog oftest vil være meget kortfattet.

Polysemi

Et bestemt opslagsord har en og kun én stavemåde og flekteres på en bestemt måde. Når et sådant opslagsord har forskellige betydninger, adskilles disse fra hinanden med tal i fed. Dette kaldes polysemi og ledsages som regel af en betydningsangivelse, der dog oftest vil være meget kortfattet, jvf. Paris. Der kan desuden optræde en ordforbindelse i stedet for en betydningsangivelse, jvf. gå.

Anmærkninger til grammatikken

Enkelte opslagsord kræver et ord med på vejen i form af fx restriktioner angivet af Dansk Sprognævn mht. stavemåde eller bøjningsform. Disse bemærkninger står i et særskilt afsnit med overskriften NB!, jvf. fx byte.

Betydning og brug

De fleste opslagsord er uproblematiske mht. betydning og brug. I de tilfælde, hvor der kan herske tvivl, eller hvor vi har fundet belæg, der antyder vanskeligheder ved brugen af opslagsordet, angives en kort forklaring. Der vil oftest også være betydningsangivelse under homonymi og polysemi. Betydningsangivelsen kan være udeladt, hvis der gives synonymer og/eller antonymer. At tilføje betydninger til ordbogens opslagsord er et igangværende arbejde.

Synonymer

Ord, som betyder tilnærmelsesvis det samme som opslagsordet. Der vil typisk være en nuanceforskel i stil og brug, men dette er ikke angivet. Hvis synonymet findes som selvstændigt opslagsord i ordbogen, vil det være linket til den pågældende artikel. Synonymer bruges i vid udstrækning i stedet for forklaringer til lemmaets betydning.

Antonymer

Ord, som betyder tilnærmelsesvis det modsatte som opslagsordet. Hvis antonymet findes som selvstændigt opslagsord i ordbogen, vil det være linket til den pågældende artikel. Antonymer bruges i vid udstrækning som supplerende forklaring til lemmaets betydning især sammen med synonymer.

Eksempler

Eksempelsætningerne er fundet dels på internettet og dels taget fra aviser, blade, tidsskrifter og bøger. Der skal for alle tilfældes skyld gøres opmærksom på, at et givet eksempel hverken relaterer sig til ordbogsforfatternes egen mening eller skal forstås som en opfordring til at overtage en bestemt holdning.

Kollokationer

Eksempler på typiske ordforbindelser med opslagsordet som kerne. Angivelser af kollokationer er ment som hjælp til at vælge den ordforbindelse, som man har brug for, men ikke lige kan komme i tanke om eller ikke kender.

Idiomer

En fast ordforbindelse med opslagsordet som kerne, der kun kan bruges i særlige sammenhænge og som har en særlig betydning. I modsætning til kollokationer er idiomer næsten fastfrosne i brugen; i modsætning til et ordsprog eller et bevinget ord er et idiom en del af en sætning, ikke i sig selv en hel sætning. Et idiom identificeres ved hjælp af følgende regel: Hvis summen af betydningen af de enkelte ord i en ordforbindelse ikke svarer til betydningen af hele ordforbindelsen, er der tale om et idiom. Fx kan man ved stille nogen i skyggen ikke sige, at det drejer sig om at "placere+nogen+et ikke-solbeskinnet sted". Den virkelige betydning kalder man nogen gange den overførte betydning, i dette tilfælde "være mere fremtrædende end nogen". Når det derimod drejer sig om udtryk, der i sig selv ikke har en klar betydning, taler vi ikke om et idiom, fx gå fra snøvsen, hvor snøvsen i sig selv ikke har en klar betydning eller kan forstås som "forstanden" eller "besindelsen".

Ordsprog

Overskriften dækker over ordsprog, bevingede ord og andre kendte citater. Et ordsprog er en fast vending, som regel i form af en kort sætning, som i sig selv har en fast betydning, og som udtrykker en leveregel eller erfaring, man kan lære af:

Lige børn leger bedst.
Når enden er god, er alting godt.

Orddannelser

Eksempler på forskellige mulige afledninger af og sammensætninger med opslagsordet. Formålet med orddannelsesangivelser er at give hjælp til stavning af afledninger og sammensætninger med opslagsordet, herunder om der indsættes fx et e, s eller ingenting mellem en sammensætnings enkelte dele.

Kontakt

Har du forslag til ord, vi mangler at oversætte, eller har du kommentarer i øvrigt til indholdet af ordbøgerne, kan du kontakte vores Sprogcenter.

Hvis du oplever praktiske eller tekniske problemer med ordbøgerne, kan du kontakte vores support.