Den Danske Netordbog - Center for Leksikografi
114.600 forskellige opslagsord med grammatik, betydning, synonym, antonym, orddannelse, kollokationer m.m.
Denne ordbog er en stor almensproglig danskordbog, som er tænkt som hjælpeværktøj i forbindelse med tvivl og usikkerhed, når man skriver eller læser en dansk tekst eller vil have viden om det danske sprog.
Den Danske Netordbog er en yderst omfattende ordbog med mere end 114.600 forskellige opslagsord og en lang række oplysninger, herunder grammatik, betydning, synonym (ord med samme betydning), antonym (ord med modsat betydning), orddannelse (i hvilke andre ord det pågældende ord er en del af), kollokationer (ordforbindelser), idiomer (fast udtryk med en særlig betydning) og ordsprog og citater.
Forskning i informationsbehov og datapræsentation
Center for Leksikografi er et forskningscenter ved Faculty of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. Centret er det eneste af sin art i Danmark og er med sine to professorater i leksikografi også enestående i verden.
Den Danske Netordbog © 2002-2013 Center for Leksikografi, Aarhus Universitet.
Uddybende beskrivelser
Ordbogsfunktioner:
Tekstproduktion og tekstreception. Derudover giver ordbogen oplysninger, når en bruger ønsker at få videregående oplysninger om danske ord.
Brugergruppe:
Danske modersmålsbrugere og folk med dansk som andetsprog på ret avanceret niveau.
Forklaringer
Generelt:
En ordbogsartikel består af opslagsordet, grammatiske angivelser bestående af ordklasse og fleksion samt eventuelle anmærkninger. Derudover kan der være angivelser til betydning og brug samt synonymer, antonymer, eksempler, kollokationer, idiomer, sentenser og orddannelser.
Opslagsord (lemma)
Et opslagsord angives med fed. Opslagsordet står i sin grundform, men det er muligt at søge på dets bøjningsformer. Det er også muligt at søge på de bøjningsformer, der ganske vist findes, men ikke anbefales. Til disse alternative bøjningsformer vil der i artiklen stå en anmærkning om brugen, eller hvorfor de ikke kan anbefales.
Ordklasse
Til hvert opslagsord er i kursiv angivet en ordklasse. Der findes enkelte opslagsord, typisk flerordsforbindelser, der ikke kan klassificeres, fx i alt. Følgende liste angiver de ordklasseangivelser, man kan støde på i ordbogen:
| substantiv | navneord | |
| verbum | udsagnsord | |
| adjektiv | tillægsord | |
| proprium | egennavn | |
| adverbium | biord | |
| pronomen | stedord | |
| artikel | kendeord | |
| numerale | talord | |
| præposition | forholdsord | |
| konjunktion | bindeord | |
| interjektion | udråbsord | |
| partikel | småord (fx at i at bade) |
Hertil kommer en ordklasselignende angivelse for forkortelser som opslagsord: forkortelse
Bøjningsmønster (fleksion)
Bøjningsformerne angives vha. bøjningsmønstret omgivet af spidse parenteser. Af pladshensyn er det kun endelser, der er angivet. Bindestregen står som pladsholder for opslagsordet. I de tilfælde, hvor den angivne grundform ændres, fx kloster, der i pluralis bliver til klostre, skrives bøjningsformen helt ud.
Homonymi
Når to eller flere ord staves ens, men tilhører forskellige ordklasser, jf. klippe, eller tilhører samme ordklasse, men bøjes forskelligt, jf. bor, er der tale om homonymi. Der vil her ofte også være tale om en betydningsforskel. Homonymer markeres med et højtstillet tal umiddelbart efter opslagsordet og kan i enkelte tilfælde ledsages af en kort betydningsangivelse, der dog oftest vil være meget kortfattet.
Polysemi
Et bestemt opslagsord har en og kun én stavemåde og flekteres på en bestemt måde. Når et sådant opslagsord har forskellige betydninger, adskilles disse fra hinanden med tal i fed. Dette kaldes polysemi og ledsages som regel af en betydningsangivelse, der dog oftest vil være meget kortfattet, jvf. Paris. Der kan desuden optræde en ordforbindelse i stedet for en betydningsangivelse, jvf. gå.
Anmærkninger til grammatikken
Enkelte opslagsord kræver et ord med på vejen i form af fx restriktioner angivet af Dansk Sprognævn mht. stavemåde eller bøjningsform. Disse bemærkninger står i et særskilt afsnit med overskriften NB!, jvf. fx byte.
Betydning og brug
De fleste opslagsord er uproblematiske mht. betydning og brug. I de tilfælde, hvor der kan herske tvivl, eller hvor vi har fundet belæg, der antyder vanskeligheder ved brugen af opslagsordet, angives en kort forklaring. Der vil oftest også være betydningsangivelse under homonymi og polysemi. Betydningsangivelsen kan være udeladt, hvis der gives synonymer og/eller antonymer. At tilføje betydninger til ordbogens opslagsord er et igangværende arbejde.
Synonymer
Ord, som betyder tilnærmelsesvis det samme som opslagsordet. Der vil typisk være en nuanceforskel i stil og brug, men dette er ikke angivet. Hvis synonymet findes som selvstændigt opslagsord i ordbogen, vil det være linket til den pågældende artikel. Synonymer bruges i vid udstrækning i stedet for forklaringer til lemmaets betydning.
Antonymer
Ord, som betyder tilnærmelsesvis det modsatte som opslagsordet. Hvis antonymet findes som selvstændigt opslagsord i ordbogen, vil det være linket til den pågældende artikel. Antonymer bruges i vid udstrækning som supplerende forklaring til lemmaets betydning især sammen med synonymer.
Eksempler
Eksempelsætningerne er fundet dels på internettet og dels taget fra aviser, blade, tidsskrifter og bøger. Der skal for alle tilfældes skyld gøres opmærksom på, at et givet eksempel hverken relaterer sig til ordbogsforfatternes egen mening eller skal forstås som en opfordring til at overtage en bestemt holdning.
Kollokationer
Eksempler på typiske ordforbindelser med opslagsordet som kerne. Angivelser af kollokationer er ment som hjælp til at vælge den ordforbindelse, som man har brug for, men ikke lige kan komme i tanke om eller ikke kender.
Idiomer
En fast ordforbindelse med opslagsordet som kerne, der kun kan bruges i særlige sammenhænge og som har en særlig betydning. I modsætning til kollokationer er idiomer næsten fastfrosne i brugen; i modsætning til et ordsprog eller et bevinget ord er et idiom en del af en sætning, ikke i sig selv en hel sætning. Et idiom identificeres ved hjælp af følgende regel: Hvis summen af betydningen af de enkelte ord i en ordforbindelse ikke svarer til betydningen af hele ordforbindelsen, er der tale om et idiom. Fx kan man ved stille nogen i skyggen ikke sige, at det drejer sig om at "placere+nogen+et ikke-solbeskinnet sted". Den virkelige betydning kalder man nogen gange den overførte betydning, i dette tilfælde "være mere fremtrædende end nogen". Når det derimod drejer sig om udtryk, der i sig selv ikke har en klar betydning, taler vi ikke om et idiom, fx gå fra snøvsen, hvor snøvsen i sig selv ikke har en klar betydning eller kan forstås som "forstanden" eller "besindelsen".
Ordsprog
Overskriften dækker over ordsprog, bevingede ord og andre kendte citater. Et ordsprog er en fast vending, som regel i form af en kort sætning, som i sig selv har en fast betydning, og som udtrykker en leveregel eller erfaring, man kan lære af:
Lige børn leger bedst.
Når enden er god, er alting godt.
Orddannelser
Eksempler på forskellige mulige afledninger af og sammensætninger med opslagsordet. Formålet med orddannelsesangivelser er at give hjælp til stavning af afledninger og sammensætninger med opslagsordet, herunder om der indsættes fx et e, s eller ingenting mellem en sammensætnings enkelte dele.
Videnskabelige artikler om DDNO
Videnskabelige artikler skrevet i forbindelse med arbejdet på ordbogen:
- Henning Bergenholtz: Variantangivelser i en dansk produktionsordbog ud fra eksempler med fleksionsangivelser i Retskrivningsordbogen; i: Hermes 21, 1998, 95-119. http://download2.hermes.asb.dk/archive/download/H21_05.pdf
- Henning Bergenholtz: Lexikographie und Wortbildungsforschung; i: Praxis- und Integrationsfelder der Wortbildungsforschung, hrsg. von Irmhild Barz/Marianne Schröder/Ulla Fix. Heidelberg: Winter 2000, 19-30.
- Richard Almind/Henning Bergenholtz: Die ästhetische Dimension der Lexikographie; i: Ulla Fix/Hans Wellmann (Hrsg.): Bild im Text – Text und Bild. Heidelberg: Winter 2000, 259-288.
- Henning Bergenholtz: Proskription, oder: So kann man dem Wörterbuchbenutzer bei Textproduktionsschwierigkeiten am ehesten helfen; i: Sprache im Alltag. Beiträge zu neuen Perspektiven in der Linguistik. Herbert Ernst Wiegand zum 65. Geburtstag gewidmet. Hrsg. von Andrea Lehr/Matthias Kammerer/Klaus-Peter Konderding/Angelika Storrer/Caja Thimm/Werner Wolski. Berlin/New York: de Gruyter 2001, 499-520.
- Henning Bergenholtz/Christina Bøgelund: Hvor præskriptiv er en deskriptiv ordbog? Hvor deskriptiv er en præskriptiv ordbog? i: LexicoNordica 9, 2002, 79-108.
- Henning Bergenholtz: Bryder Dansk Sprognævn den danske sproglov? Sprogpolitik i teori og praksis; i: Från Närpesdialekt till EU-svenska. Festskrift till Kristina Nikula, udg. af Harry Lönnroth. Tammerfors: Tampere University Press 2003, 17-31.
- Henning Bergenholtz: User-oriented Understanding of Descriptive, Proscriptive and Prescriptive Lexicography; i: Lexikos 13, 2003, 65-80.
- Henning Bergenholtz: Wortbildungen im Text und im Wörterbuch; i: Zwischen Lexikon und Text. Lexikalische, stilistische und textlinguistische Aspekte, hrsg. von Ulla Fix/Gotthard Lerchner/Marianne Schröder/Hans Wellmann. Verlag der Sächsischen Akademie der Wissenschaften zu Leipzig. In Kommision bei S. Hirzel: Stuttgart/Leipzig 2005, 125-143
- Richard Almind/Henning Bergenholtz: Internetordbøgers layout; i: Nordiske studier i leksikografi. 6. Rapport fra Konference om leksikografi i Norden, Tórshavn, 21.-25. august 2001. Red. af Zakaris Svabo Hansen og Anfinnur Johansen. Tórshavn: Nordisk Forening for Leksikografi 2003, 15-29.
- Henning Bergenholtz/Vibeke Vrang: Den Danske Ordbog imponerer og skuffer; i: Hermes 33, 2004, 149-178.https://pure.au.dk/portal/files/9886/H33_07-VV-HB.pdf
- Henning Bergenholtz/Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind for sekretærer og forskere; i: LexicoNordica 11, 2004, 165-189. http://www.accountingdictionary.dk/PDF/LexNor/Bergenholtz_vrang_2004.pdf
- Henning Bergenholtz: Deskriptive, præskriptive og proskriptive angivelser om substantivers pluralis; i: Nordiske studier i leksikografi 7. Rapport fra Konferance om leksikografi i Norden 20.-24. mai 2003. Redigert av Ruth Vatvedt Fjeld og Dagfinn Worren. Oslo: Nordisk Forening for Leksikografi 2005, 36-51.
- Henning Bergenholtz/Mia Johnsen: Log Files as a Tool for Improving Internet Dictionaries; i: Hermes 34, 2005, 117-141.http://download1.hermes.asb.dk/archive/download/Hermes-34-6-HB-Johnsen.pdf
- Henning Bergenholtz/Vibeke Vrang: Den Danske Ordbog: en ordbog for lingvister! i: LexicoNordica 13, 2006, 185-196.http://www.nordisk-sprakrad.no/dokumenter/Lex-pdf/LexicoNordica%202006.pdf
- Henning Bergenholtz/Mia Johnsen: Log files can and should be prepared for a functionalistic approach; i: Lexikos 17, 2007, 1-20.
- Henning Bergenholtz: Von Wortverbindungen, die sie Kollokationen nennen; i: Lexicographica 24, 2008, 9-20.
-
Henning Bergenholtz: Klassifikationen in der Linguistik und in der Lexikographie: Wortarten und Wortverbindungen, i: Zeitschrift für Anglistik und Amerikanistik 53.3, 2009, 275-288.
-
Henning Bergenholtz/Rufus Gouws: A Functional Approach for the Choice between Descriptive, Prescriptive and Proscriptive Lexicography; in: Lexikos 20, 2010, 26-51.
-
Henning Bergenholtz: Wortbildungsangaben als Hilfe für den Zugriff auf andere Datentypen und als Hilfe bei kommunikativen und kognitiven Informationsbedürfnissen; in: Wortbildung im elektronischen Wörterbuch, hrsg. von Annette Klosa. Tübingen: Narr, 133-156, 2013.
-
Henning Bergenholtz/Rufus Gouws: Synonymy and synonyms in Lexicography; in: Lexicographica 28, 2012, 307-333.
-
Henning Bergenholtz/Bjarni Norddahl: Ordbogsartikler, som ingen læser; i: LexicoNordica 19, 2012, 206-222.
Hovedredaktør
- Henning Bergenholtz i samarbejde med Heidi Agerbo Pedersen
Redaktører
- Ole Agersnap (fra 2013)
- Andreas Bodilsen (fra 2012)
- Sofie Weiss Dohrn (fra 2012)
- Kathrine Brosbøl Eriksen (fra 2010)
- Helene R. Gudmann (fra 2011)
- Makar Juhl Holst (fra 2013)
- Helene Halkjær Jensen (fra 2010)
- Jesper Halkjær Jensen (fra 2011)
- Christian Kjølhede (fra 2011)
- Jane Nguyen (fra 2011)
- Heidi Agerbo Pedersen (fra 2007)
IT-redaktør
- Richard Almind
- Martin Gyde Poulsen
- Peter Christensen
- Jesper Nielsen
Kontakt
Har du forslag til ord, vi mangler at oversætte, eller har du kommentarer i øvrigt til indholdet af ordbøgerne, kan du kontakte vores Sprogcenter.Hvis du oplever praktiske eller tekniske problemer med ordbøgerne, kan du kontakte vores support.
Ubegrænset adgang
De næste 12 måneder kan du frit lave så mange opslag du vil.
Teknisk support
Vores supportere sidder klar til at hjælpe dig, hvis du glemmer dit login, du får problemer med Ordbogen eller det tekniske driller.
Gratis ordbogsprogram
Hvis du downloader vores ordbogsprogram, kan du også slå op uden at have et internetvindue åbent.
Egne termer
Har du selv termer, du bruger? Læg dem ind i ordbogen, så du kan se dem ved siden af de normale opslag.
