Engelsk-Dansk Juridisk Ordbog - Center for Leksikografi

Ordbogen er inddelt i to hovedafsnit: den komparative domstolsoversigt og den alfabetisk ordnede ordliste. Domstolsoversigten er inddelt i paragraffer, der hver indeholder oplysninger om en specifik del af det engelske og danske domstolssystem. Oversigten fungerer som en udvidelse af den alfabetiske ordliste, idet den indeholder væsentlige oplysninger om et større antal opslagsord. Ved hjælp af krydshenvisninger henvises der fra ordbogsartiklerne til den eller de relevante paragraffer i domstolsoversigten, se pkt. 7.2 nedenfor. Alle ord i domstolsoversigten, der også forekommer som opslagsord er fremhævet med fed skrift. Den alfabetisk ordnede ordliste er organiseret som beskrevet i det følgende.

1. Opslagsord

Opslagsordene er fremhævet med fed skrift og kan være et enkelt ord, en sammensætning bestående af to eller flere ord, eller en forkortelse. Enkelte opslagsord indeholder en parentes ( ). Hele opslagsordet inklusive parentes angiver det fulde udtryk. Parentesen angiver, at det, der står inden for parentesen hyppigt udelades.

1.1 Alfabetisering

Opslagsordene er ordnet strengt alfabetisk. Den alfabetiske opstilling følger ord for ord-princippet, således at der ved alfabetisering er taget hensyn til blanktegn (= mellemrum), idet disse alfabetiseres før bogstavet A. Det anvendte alfabetiseringsprincip kan illustreres med følgende eksempel:


Opslagsord, der skrives med bindestreg alfabetiseres som var de skrevet i ét ord. Forkortelser, der skrives med forkortelsespunktum, alfabetiseres, som var de skrevet i ét ord uden punktum.

1.2 Homografer

Homografer er ord, der staves ens, men har forskellig betydning eller tilhører forskellige ordklasser. Er der to eller flere opslagsord, der staves ens (= homografer), har de hvert et nummer, der er højtstillet og placeret efter opslagsordet. Navneord alfabetiseres før udsagnsord, således:

1.3 Grammatiske angivelser

Alle opslagsord, bortset fra forkortelser, efterfølges af en ordklasseangivelse. Denne ordklasseangivelse er en forkortelse og skrevet med kursiv. Følgende forkortelser er anvendt til angivelse af ordklasser:


Enkelte af de opslagsord, der er navneord forekommer kun som enten flertalsform eller entalsform. I disse tilfælde er ordklasseangivelsen erstattet af én af følgende forkortelser:

2. Betydningsforklaringer

De fleste artikler indeholder en forklaring på opslagsordets betydning. Denne forklaring følger direkte efter ordklasseangivelsen og er skrevet med almindelig skrift. Betydningsforklaringen har tre formål. For det første skal den give brugeren en forklaring på et engelsk opslagsords betydning i en juridisk sammenhæng, og derved medvirke til en bedre forståelse af engelske tekster. For det andet skal den hjælpe brugeren til at skelne mellem homografer og disses betydning. For det tredje skal betydningsforklaringen angive, at den pågældende ordbogsartikel kun behandler den anførte betydning af opslagsordet. Alle engelske ord, der forekommer i betydningsforklaringerne er skrevet med kursiv.

3. Ækvivalenter

Den danske ækvivalent, dvs. den danske oversættelse af opslagsordet, er placeret på en selvstændig linie efter betydningsforklaringen og er skrevet med halvfed skrift. Da det engelske og det danske retssystem er forskellige på mange punkter, vil nogle af ækvivalenterne have karakter af forklarende oversættelser. I andre tilfælde vil den angivne ækvivalent kun tilnærmelsesvis dække opslagsordets betydning, og dette er angivet ved, at tegnet  er placeret foran ækvivalenten.

Enkelte ækvivalenter indeholder en parentes ( ), der angiver, at det, der står inden for parentesen kan udelades efter behov.

Der angives kun én ækvivalent på ækvivalentpladsen. Findes der synonymer til den danske ækvivalent, er disse angivet længere nede i artiklen, jf. pkt. 5 nedenfor. I disse tilfælde er der foretaget et subjektivt valg af, hvilket af de danske ord der skal angives som den egentlige ækvivalent.

3.1 Grammatiske angivelser

Ordklasseangivelse efter ækvivalenten forekommer kun i de tilfælde, hvor ækvivalenten er af en anden ordklasse end opslagsordet. I enkelte tilfælde forekommer det, at den danske ækvivalent er et entalsord, mens det engelske opslagsord er et flertalsord, eller omvendt. I sådanne tilfælde angives dette efter ækvivalenten ved hjælp af følgende forkortelser skrevet med kursiv:

4. Fraseangivelser

De fleste artikler indeholder en eller flere fraseangivelser, dvs. engelske vendinger i hvilke opslagsordet indgår, samt danske oversættelser af disse vendinger. Fraseangivelserne er placeret efter ækvivalenten, og de engelske vendinger er skrevet med kursiv. I de engelske fraseangivelser er tegnet ~ anvendt til at gentage opslagsordet. Kun i de tilfælde, hvor stavemåden af opslagsordets bøjede form i fraseangivelsen er forskellig fra opslagsordets stavemåde er opslagsordets bøjede form skrevet fuldt ud. Er der mere end én engelsk frase er disse anført i alfabetisk rækkefølge fra frasens første ord, og de adskilles med semikolon. Til introduktion af disse fraseangivelser anvendes tegnet ▲, således:

5. Synonymangivelser

Flere artikler indeholder en synonymangivelse efter fraseangivelsen, eller direkte efter ækvivalenten hvis der ikke er nogen fraseangivelse. Synonymangivelsen indeholder synonymer til den danske ækvivalent, der er angivet ovenfor i artiklen, jf. pkt. 3 ovenfor. Er der angivet mere end ét synonym er disse anført i alfabetisk rækkefølge og adskilt med semikolon. Til introduktion af synonymangivelsen er anvendt tegnet =, således:

6. Antonymangivelser

Flere artikler indeholder en antonymangivelse, der altid er placeret efter ækvivalenten og efter en eventuel synonymangivelse og/eller fraseangivelse. Antonymangivelsen indeholder et antonym til ækvivalenten, dvs. et udtryk, der betyder det modsatte eller tilnærmelsesvis det modsatte af ækvivalenten. Disse antonymangivelser skal hjælpe brugeren til bedre at forstå relationerne mellem forskellige juridiske udtryk. Til introduktion af antonymangivelsen anvendes tegnet ≠ således:

7. Krydshenvisninger

I ordbogens alfabetiske del findes der tre former for krydshenvisninger: krydshenvisninger til andre artikler, krydshenvisninger til domstolsoversigten, og krydshenvisningsartikler.

7.1 Krydshenvisninger til andre artikler

Krydshenvisninger til andre artikler forekommer i de tilfælde, hvor der findes relevante supplerende oplysninger i andre artikler. Til introduktion af disse krydshenvisninger anvendes tegnet → Henvises der til mere end ét opslagsord, er disse anført i alfabetisk rækkefølge og adskilt med semikolon. Disse krydshenvisninger er altid placeret sidst i artiklen, således:

7.2 Krydshenvisninger til domstolsoversigten

Krydshenvisninger til domstolsoversigten forekommer i to tilfælde. For det første er der artikler, der ikke indeholder betydningsforklaringer og ækvivalenter, men kun indeholder en krydshenvisning til en eller flere paragraffer i domstolsoversigten. I disse tilfælde anvendes en krydshenvisningspil → og et paragraftegn §, således:


I dette tilfælde henvises til §4 i domstolsoversigten. Denne paragraf indeholder en forklaring på opslagsordet Admiralty Court og en foreslået dansk betegnelse for den engelske domstol. Henvises der til mere end én paragraf, anføres disse i almindelig nummerrækkefølge, og de adskilles med semikolon.

For det andet er der artikler, der indeholder en krydshenvisning til domstolsoversigten i form af en supplerende krydshenvisning efter samme princip som krydshenvisninger til andre artikler, jf. pkt. 7.1 ovenfor. Er der både henvisninger til andre opslagsord og til domstolssystemet, anføres krydshenvisninger til domstolsoversigten altid sidst.

7.3 Krydshenvisningsartikler

Krydshenvisningsartikler er artikler, der kun indeholder en krydshenvisning til en anden artikel. Der forekommer to former for krydshenvisningsartikler. For det første er der krydshenvisningsartikler, hvor opslagsordene er synonymer til andre opslagsord, i hvis artikler der findes en forklaring og en ækvivalent. At der er tale om synonyme engelske udtryk, angives med tegnet =, således:


For det andet er der krydshenvisningsartikler, hvor krydshenvisningen foretages med tegnet → således:


I dette eksempel henvises brugeren til opslagsordet void marriage, i hvis artikel begrebet prohibited degrees forklares.

8. Artikler til forkortelser

I artikler til forkortelser angives forkortelsens betydning. Forkortelsernes fulde betydning er placeret direkte efter tegnet = og er skrevet med kursiv. Derefter henvises der med tegnet → til den artikel eller paragraf i hvilken forklaringen på og ækvivalenten til forkortelsen findes, således:

Anvendte tegn og forkortelser

Følgende tegn og forkortelser anvendes i ordbogen. Nedenfor angives tegnenes og forkortelsernes betydning, og der henvises til brugervejledningens punkter i de tilfælde tegnene og forkortelserne er forklaret her.

I det følgende gives en kort komparativ fremstilling af domstolssystemet i England og Wales på den ene side (§§1‑21) og domstolssystemet i Danmark på den anden side (§§22‑29). Fremstillingen koncentrerer sig primært om de ordinære domstole med henblik på at vise forskellen på de to domsstolssystemer. Oversigten skal ses som en udbygning af ordbogens alfabetiske del, idet flere af opslagsordene forklares i denne oversigt, og disse er fremhævet med fed skrift.

Det engelske domstolssystem

Civile domstole i England og Wales

§1 House of Lords

Dette var indtil 2009 den øverste civilretlige domstol i England og Wales, og House of Lords svarede således til den danske Højesteret, se §22. Udover at behandle civilretlige appelsager fra England og Wales, var House of Lords også øverste retsinstans for civile appelsager fra Nordirland og Skotland. Retspræsidenten var the Lord Chancellor, og de menige højesteretsdommere kaldtes Lords of Appeal in Ordinary. Kun sager, der var afgørende for det engelske retssystem, kom for House of Lords. I 2009 blev House of Lords afløst af The Supreme Court, se § 2.

§2 The Supreme Court

Siden 2009 er dette den øverste domstol i England og Wales, og The Supreme Court svarer således til den danske Højesteret, se § 22. Udover at behandle civilretlige appelsager fra England og Wales, er The Supreme Court også øverste retsinstans for civile appelsager fra Nordirland og Skotland. Højesteretspræsidenten er Lord Chief Justice, og en menig højesteretsdommer betegnes Justice of The Supreme Court. Appelsagerne behandles normalt af 3 eller 5 dommere, og kun sager, der er af afgørende betydning for det engelske retssystem, kommer for The Supreme Court.

§3 Court of Appeal, Civil Division

Den civilretlige appeldomstol er den næsthøjeste domstol i det engelske domstolshierarki. Court of Appeal, Civil Division har kun kompetence til at behandle civilretlige appelsager fra England og Wales, der er appelleret fra High Court og county court. Retspræsidenten er the Master of the Rolls, og en menig appeldommer kaldes Lord Justice of Appeal eller Lady Justice of Appeal. Appelsagerne behandles normalt af 2 eller 3 dommere, og afgørelsen kan appelleres til The Supreme Court, såfremt der opnås tilladelse hertil af enten Court of Appeal eller The Supreme Court.

§4 High Court (of Justice)

Denne domstol befinder sig nogenlunde midt i det engelske domstolshierarki og svarer således til den danske Landsret, se §23. High Court kan både fungere som domstol i første instans vedrørende civile søgsmål af større værdi og som appelinstans. Som domstol i første instans består High Court af tre afdelinger.

§5 Queen's Bench Division

Denne afdeling af High Court behandler især sager om erstatning i og uden for kontraktforhold, men også alle de sager, der ikke specifikt er henlagt til én af de øvrige to afdelinger. Retspræsidenten er the President of the Queen’s Bench Division (tidligere the Lord Chief Justice), og en menig dommer kaldes High Court judge eller puisne judge. Queen's Bench Division har derforuden 3 underafdelinger, nemlig en handelsret, kaldet Commercial Court, en søret, kaldet Admiralty Court, og en domstol for anlægs- og byggetekniske sager, kaldet Technology and Construction Court.

§6 Family Division

Den familieretlige afdeling af High Court behandler som navnet antyder sager af familieretlig karakter, som fx skilsmissesager, adoptionssager og værgemålssager. Retspræsidenten er the President, og en menig dommer kaldes også her High Court judge eller puisne judge.

§7 Chancery Division

Denne afdeling af High Court behandler de sager, der tidligere blev behandlet af Court of Chancery, dvs. sager vedrørende fx dødsboskifte, båndlæggelser, pantsætning og konkurs. Retspræsident er the Chancellor (tidligere Lord Chancellor, som blev bistået af the Vice Chancellor), og også her kaldes en menig dommer High Court judge eller puisne judge. Derforuden har Chancery Division 2 underafdelinger, nemlig en patentretlig domstol, kaldet Patents Court, og en selskabsretlig domstol, kaldet Companies Court.

§8 Sagernes behandling

Når High Court er førsteinstansdomstol behandles sagerne af en enkelt dommer, og afgørelsen kan appelleres til Court of Appeal, Civil Division. I sager vedrørende fortolkning af love og bekendtgørelser er der direkte appeladgang til The Supreme Court, den såkaldte leapfrog procedure, hvor man overspringer Court of Appeal.

§9 Divisional Courts (of the High Court)

Som appeldomstol består High Court af tre appelafdelinger, kaldet Divisional Courts. Disse appelafdelinger er opdelt efter samme princip som nævnt ovenfor, nemlig en divisional court of henholdsvis Queen's Bench Division, Family Division og Chancery Division, og hører appelsager fra county court og magistrates' court. Hver Divisional Court behandler samme typer sager som de egentlige Divisions, fx behandler Divisional Court of the Family Division familieretlige appelsager. Som den eneste afdeling af High Court kan Queen's Bench Division i egenskab af Divisional Court behandle strafferetlige sager, appelleret fra crown courts og magistrates' courts, se §17.

§10 Sagernes behandling

Når appelsager behandles i en Divisional Court pådømmes de af 2 3 dommere, og afgørelsen kan appelleres til Court of Appeal, Civil Division, hvis der er tale om civilretlige sager, og til The Supreme Court, hvis der er tale om straffesager.

§11 County Court

Dette er en underret i det engelske domstolssystem og svarer således til en dansk byret, se §25. En county court behandler kun sager som førsteinstansdomstol, og det drejer sig om civile søgsmål af mindre værdi, idet sager af større værdi anlægges ved High Court. Værdigrænserne fastsættes ved lov eller bekendtgørelse. Typiske sager ved county court er sager om erstatning i og uden for kontraktforhold. En county court ledes af en underretsdommer, eller retskredsdommer, kaldet circuit judge. Der kan være flere circuit judges ved en county court, og disse assisteres af en slags vicedommer, eller dommerfuldmægtig, kaldet district judge eller assistant district judge, samt en eller flere deltidsansatte dommere, kaldet recorders. District judges pådømmer mindre sager samt forestår den administrative ledelse af en county court. Sager ved en county court behandles af en enkelt dommer, og afgørelserne kan appelleres til Court of Appeal, Civil Division.

§12 Small Claims Court

Dette var en underafdeling af county court, der behandlede civile søgsmål af meget begrænset værdi. Behandlingen af disse småsager var uformel, hurtig og skete ved en forligsmægling kaldet arbitration. Sagerne behandledes næsten udelukkende af en enkelt district judge, og afgørelserne kunne appelleres til en circuit judge ved den pågældende county court. Nu behandles småsager ved county court, se §11.

§13 Magistrates' Court

Dette er en underret og svarer således til en dansk byret, se §25. Magistrates' courts har en begrænset kompetence i civile søgsmål angående familieretlige forhold. Derforuden besidder de en administrativ kompetence ved tildeling af nærings  og udskænkningsbevillinger. Ved magistrates' courts findes to typer af dommere. Den ene type af underretsdommere er fredsdommerne, kaldet lay magistrates, lay judges eller justices of the peace. Disse er ulønnede lægdommere, som kun får dækket eventuelle udgifter ved udførelse af dommerhvervet. Den anden type underretsdommere er de professionelle underretsdommere, kaldet district judges (magistrates’ court) eller deputy district judges (tidligere kaldet stipendiary magistrates). Disse er lønnede juridiske dommere. Sager ved en magistrates' court behandles enten af en enkelt stipendiary magistrate eller mindst 2 lay magistrates, og afgørelserne kan appelleres til Divisional Court of the Family Division.

Strafferetlige domstole i England og Wales

§14 House of Lords

Dette var indtil 2009 den øverste strafferetlige domstol i England og Wales, og House of Lords svarede således til den danske Højesteret, se §26. Udover at behandle strafferetlige appelsager fra England og Wales var House of Lords også øverste retsinstans for Nordirland. Domstolens organisation og sagsbehandling var som beskrevet i §1. I 2009 blev House of Lords afløst af The Supreme Court, se §15.

§15 The Supreme Court

Dette er den øverste strafferetlige domstol i England og Wales, og The Supreme Court svarer således til den danske Højesteret, se § 26. Udover at behandle strafferetlige appelsager fra England og Wales er The Supreme Court også øverste retsinstans for Nordirland. Domstolens organisation og sagsbehandling er som beskrevet i §2.

§16 Court of Appeal, Criminal Division

Den strafferetlige appeldomstol er den næstøverste domstol i det engelske domstolshierarki. Court of Appeal, Criminal Division har kun kompetence til at behandle strafferetlige sager fra England og Wales appelleret fra crown courts. Retspræsidenten er the Lord Chief Justice, og en menig appeldommer kaldes Lord Justice of Appeal eller Lady Justice of Appeal. Sagsbehandlingen og appelmulighederne er som beskrevet i §3.

§17 Divisional Court of Queen's Bench Division

Denne appelafdeling af High Court har kompetence til at behandle retsspørgsmål i straffesager appelleret fra crown court, youth court eller magistrates' courts. Afdelingens organisation og sagsbehandling er som beskrevet i §§5 og 10.

§18 Crown Court

Denne domstol befinder sig nogenlunde midt i det engelske domstolshierarki og svarer således til den danske Landsret, se §27. Crown court kan både fungere som domstol i første instans og som appeldomstol. Som førsteinstansdomstol behandler crown court de mere alvorlige straffesager, hvor der rejses tiltale med anklageskrift, fx manddrab, voldtægt og barnemord. Disse sager behandles ved et nævningeting, der normalt består af 12 nævninger, og selve retssagen ledes af en dommer, som enten er en puisne judge fra Queen's Bench Division, en circuit judge, eller en deltidsansat dommer kaldet recorder eller assistant recorder. Hvilken type dommer, der er retsformand, afhænger af sagens art, idet puisne judges normalt er retsformænd i de alvorligste straffesager, medens circuit judges og recorders er retsformænd i de mindre alvorlige straffesager. I enkelte tilfælde deltager også lay magistrates ved sagens behandling. Som appeldomstol behandler crown court straffesager appelleret fra youth courts og magistrates' courts. Disse behandles af en enkelt juridisk dommer uden medvirken af nævninger, men ofte bistået af 2 lay magistrates. Crown court-afgørelser angående retsspørgsmål kan appelleres til Divisional Court of Queen's Bench Division, medens realitetsspørgsmål og strafudmåling kan appelleres til Court of Appeal, Criminal Division.

§19 Magistrates' Court

Dette er en underret og svarer således til en dansk byret, se §29. Magistrates' courts har kompetence til at behandle alle mindre alvorlige straffesager som førsteinstansdomstol, fx ordinær vold og færdselsforseelser. Endvidere har magistrates' courts kompetence til at virke som forundersøgelsesdomstol i de alvorlige straffesager, der senere overgives til behandling ved nævningeting i crown court; dette kaldes committal proceedings. Alle straffesager begynder i en magistrates' court uanset om de færdigbehandles her eller overgives til crown court. Sagerne behandles uden medvirken af nævninger af enten en stipendiary magistrate eller mindst 2 lay magistrates, også kaldet lay judges eller justices of the peace, se §13. Afgørelser angående skyldsspørgsmål og strafudmåling kan appelleres til crown court, medens retsspørgsmål kan appelleres til Divisional Court of Queen's Bench Division ved en proces, der kaldes case stated.

§20 Youth Courts

Disse ungdomsdomstole er selvstændige domstole, der dog oftest henregnes under en magistrates' court. Youth courts har enekompetence til at dømme i straffesager, hvor den tiltalte er under 18 år, bortset fra sager om manddrab, som overgives til crown court. Sagerne behandles i lukkede retsmøder, og der deltager tre særligt kvalificerede lay magistrates, se §13.

§21 Judicial Committee of the Privy Council

Denne domstol, der kan opfattes som lidt af en anakronisme, fungerer som en slags højesteret for commonwealth sager   både civilretlige og strafferetlige   der appelleres fra de kolonier og commonwealth lande, som stadig anerkender domstolen som øverste retsinstans. Domstolen fungerer endvidere som øverste appelinstans i England og Wales for kirkeretlige sager og enkelte sager, der behandles ved særlige domstole og nævn. Retspræsidenten er the Lord President of the Council, og de menige dommer kaldes Privy Councillors, men disse er i praksis ofte identiske med dommerne i de overordnede domstole. Sagerne pådømmes af 5 dommere, og da afgørelserne vedrører retten i andre lande end England og Wales, har de ikke direkte indflydelse på engelsk ret.

Det danske domstolssystem

Civile domstole i Danmark

§22 Højesteret

Dette er den øverste domstol i det danske domstolssystem, og Højesteret svarer således til The Supreme Court, se §2. Højesteret behandler udelukkende appelsager fra Landsretten og Sø  og Handelsretten. Retspræsidenten kaldes Højesteretspræsident, og de menige dommere kaldes højesteretsdommere. Appelsagerne behandles i én af Højesterets 2 afdelinger af normalt 5 eller 7 dommere. Kun meget principielle sager behandles af Højesteret som tredjeinstans, og da kun efter tredjeinstansbevilling fra Procesbevillingsnævnet.

§23 Landsretten

Der er 2 landsretter, og disse befinder sig midt i det danske domstolshierarki og svarer således til High Court, se §4. Østre Landsret dækker København og øerne, medens Vestre Landsret dækker Jylland. Landsretten kan både fungere som domstol i første instans angående civile søgsmål af større værdi og som appelinstans. Retspræsidenten kaldes Landsretspræsident, og de menige dommere kaldes landsdommere. Sagerne behandles normalt af 3 dommere, og afgørelserne i førsteinstanssager kan appelleres til Højesteret. Afgørelser i appelsager kan kun appelleres til Højesteret med tredjeinstansbevilling fra Procesbevillingsnævnet.

§24 Sø- og Handelsretten

Denne domstol er et alternativ til landsretterne og byretterne for området i og omkring København. Den har kompetence til at behandle sager af større værdi, hvor en særlig erhvervsmæssig eller maritim sagkundskab er påkrævet, samt konkurs  og insolvenssager. Domstolen består af en præsident, en eller flere vicepræsidenter, en juridisk dommer og et antal sagkyndige retsmedlemmer. Sagerne behandles normalt af en juridisk dommer, der bistås af 2 eller flere sagkyndige retsmedlemmer. Afgørelserne kan appelleres til Højesteret.

§25 Byretten

Dette er en underret i det danske domstolssystem, og svarer således til county court og tildels magistrates' court, se §§11 og 13. En byret behandler kun sager som førsteinstansdomstol, og det drejer sig især om civile søgsmål af mindre værdi, idet sager af større værdi anlægges ved en af landsretterne. Byretterne ledes af en præsident, og de menige dommere, der tidligere kaldtes byretsdommere, betegnes nu kun dommere. Når byretten behandler skiftesager, fx dødsboskifte og skilsmissesager, betegnes den skifteretten. Når byretten behandler fogedsager, fx udlæg og udpantning, betegnes den fogedretten. I disse tilfælde betegnes dommeren henholdsvis skifteretsdommer og foged. Sager ved en byret behandles af en enkelt dommer, der i handelssager kan være bistået af 2 sagkyndige dommere. Dommerfuldmægtige er bemyndigede til at udføre bl.a. foged  og skiftesager. Afgørelserne kan appelleres til Landsretten.

Strafferetlige domstole i Danmark

§26 Højesteret

Dette er den øverste strafferetlige domstol i Danmark, og Højesteret svarer således til The Supreme Court, se §15. Højesteret behandler udelukkende appelsager fra Landsretten og Sø  og Handelsretten. Domstolens organisation og sagsbehandling er som beskrevet i §22.

§27 Landsretten

Denne domstol befinder sig midt i det danske domstolshierarki og svarer således til crown court, se §18. Landsretten behandler kun straffesager som appelinstans. Som appelinstans behandler Landsretten straffesager appelleret fra byretten. Disse sager behandles af 3 juridiske dommere og 3 domsmænd, hvis der har medvirket domsmænd i byretten, af 3 juridiske dommere bistået af 9 nævninger, hvis sagen vedrører bevisspørgsmålet for tiltaltes skyld i en nævningesag fra byretten, eller af 3 juridiske dommere bistået af 3 domsmænd i andre nævningesager appelleret fra byretten. Afgørelserne kan kun appelleres til Højesteret hvis Procesbevillingsnævnet giver en tredjeinstansbevilling. Der findes en Østre og en Vestre Landsret, og de er organiseret som beskrevet i §23.

§28 Sø- og Handelsretten

Denne domstol har kompetence til at behandle straffesager som førsteinstansdomstol, hvor fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning. Afgørelserne kan appelleres til Højesteret. Domstolens organisation og sagsbehandling er som beskrevet i §24.

§29 Byretten

Dette er en underret i det danske domstolssystem og svarer således til magistrates' court, se §19. Byretten har kompetence til at behandle straffesager som førsteinstansdomstol. Sager, der medfører større straf end bøde, behandles normalt af en juridisk dommer bistået af 3 domsmænd (domsmandssager), eller af 3 juridiske dommere og 6 nævninger (nævningesager). Afgørelserne kan appelleres til Landsretten. Domstolens organisation er som beskrevet i §25.

Kontakt

Har du forslag til ord, vi mangler at oversætte, eller har du kommentarer i øvrigt til indholdet af ordbøgerne, kan du kontakte vores Sprogcenter.

Hvis du oplever praktiske eller tekniske problemer med ordbøgerne, kan du kontakte vores support.