Musikordbogen - Center for Leksikografi

Musikordbøgerne

Der foreligger ikke nogen international enighed om definition af udtryk som ordbog, leksikon eller encyklopædi. Det gælder både for forskellene mellem mulige typer af opslagsværker og også for det, som kendetegner de enkelte typer. Denne uklarhed er ikke blevet mindre af fremkomsten af elektroniske opslagsværker. Man kunne også kalde selve databasen for en ordbog. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, da brugeren ikke får præsenteret hele databasen, men kun forskellige uddrag af den, alt efter valg af søgeknap. Hver søgeknap står i virkeligheden for en egen ordbog. Det, vi kalder Musikordbogen, er således i virkeligheden fire ordbøger.

De fire ordbøger
Den første ordbog får man tilgang til, hvis man bruger knappen ”Betydning”. Her skriver brugeren et musikudtryk eller dele af udtrykket i søgefeltet og får oplysning om vendingens betydning i kort form. Hvis der foreligger en illustration til udtrykket, følger den med. Denne ordbog kalder vi Betydning af musikudtryk.

Den anden ordbog får man tilgang til, hvis man bruger knappen "Viden om et udtryk”. Her skriver brugeren et musikudtryk eller dele af et udtrykket i søgefeltet og får mere detaljerede oplysninger om udtrykket, historisk baggrund, eksempler, synonymer og evt. billeder. Endvidere vil der være henvisninger til andre relevante opslag og til de systematiske paragraffer samt links til videre oplysninger på internettet med og uden lyd. Denne ordbog kalder vi Viden om musikudtryk.

Den tredje ordbog får man tilgang til, hvis man bruger knappen ”Finde et udtryk”. Her skriver brugeren et eller flere vilkårlige søgeord for at finde de opslagstekster, hvor ordet/ordene forekommer. I denne ordbog kan der søges på navne (fx komponister og kunstnere) og på udtryk fra almensproget. Endvidere kan der søges på kombinationer af ord og vendinger. Denne ordbog kalder vi Find et musikudtryk.

Den fjerde ordbog får man tilgang til, hvis man bruger knappen "Fremmedordbogen”. Mange musikudtryk er fremmedsproglige. Ordbogen fungerer som en fremmedordbog, der oversætter musikudtryk til og fra dansk uden at forklare dem. Nogle oversættelser viser et eller flere eksempler på udtrykkets brug i musiktekster. Denne ordbog kalder viFremmedordbog med musikudtryk.

Den systematiske del er en slags håndbog i musikteori og harmonilære. Enkelte afsnit heraf og hele paragraffer kan kaldes frem fra opslagene i Betydningsordbogen og Vidensordbogen, hvis de illustrerer det pågældende musikudtryk yderligere. Paragrafferne kan også læses som håndbog, men de er meget kompakte, og brugeren vil have størst udbytte af dem, hvis han/hun på forhånd har kendskab til begreberne.

Redaktører

Musikordbogen er udarbejdet af Inger Bergenholtz i samarbejde med Center for Leksikografi ved Århus Universitet. Inger Bergenholtz er cand.phil. i musikvidenskab fra Københavns Universitet samt pianist fra Hochschule für Musik Berlin og er ansat som klaverlærer ved Kolding Musikskole.

Inger Bergenholtz i samarbejde Henning Bergenholtz. 
Database: Richard Almind og Martin Gyde Poulsen: Betydning af musikudtryk. 
Odense: Ordbogen.com 2011. (www.ordbogen.com). (ISBN 978-87-788-2555-1)

Inger Bergenholtz i samarbejde Henning Bergenholtz. 
Database: Richard Almind og Martin Gyde Poulsen: Viden om musikudtryk. 
Odense: Ordbogen.com 2011. (www.ordbogen.com). (ISBN 978-87-788-2299-4)

Inger Bergenholtz i samarbejde Henning Bergenholtz. 
Database: Richard Almind og Martin Gyde Poulsen: Find et musikudtryk. 
Odense: Ordbogen.com 2011. (www.ordbogen.com). (ISBN 978-87-788-2556-8)

Inger Bergenholtz i samarbejde Henning Bergenholtz. 
Database: Richard Almind og Martin Gyde Poulsen: Fremmedordbog med musikudtryk. 
Odense: Ordbogen.com 2011. (www.ordbogen.com). (ISBN 978-87-788-2557-5)

Kontakt

Har du forslag til ord, vi mangler at oversætte, eller har du kommentarer i øvrigt til indholdet af ordbøgerne, kan du kontakte vores Sprogcenter.

Hvis du oplever praktiske eller tekniske problemer med ordbøgerne, kan du kontakte vores support.

Principielt er ordbøgerne værktøjer, som er beregnet til at dække behov for brugere med dansk som modersmål i følgende situationer:

• Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser/hører en musikfaglig tekst
• Jeg ønsker at skaffe mig mere viden om udtryk i en musikfaglig tekst
• Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg skriver eller hører en tekst
• Jeg kender ikke udtrykket, men søger efter et med en bestemt betydning
• Jeg ved, hvad udtrykket hedder på fremmedsprog, men ønsker at kende et dansk tilsvarende udtryk
• Jeg ved, hvad udtrykket hedder på dansk, men ønsker at kende et tilsvarende fremmedsprogligt udtryk

Der er fire forskellige søgemuligheder, som umiddelbart kan ses på søgesiden i de fire knapper Betydning, Viden om et udtryk, Finde et udtryk og Fremmedordbogen. Vi siger, at der kan uddrages fire ordbøger af databasen.

For knappen Betydning gælder, at man i søgefeltet kan skrive et musikudtryk eller en del af et musikudtryk. Man vil så få en kort forklaring af udtrykket samt evt. et billede. Hvis systemet indeholder to eller flere opslagsord med det pågældende udtryk, kommer begge/alle udtrykkene frem med deres korte forklaringer. Hvis der er mere end seks hits, kommer de frem som liste. Hvis systemet ikke har udtrykket som opslagsord, eller hvis man har stavet forkert, får man en liste med forslag til, hvad man ellers kan søge på.
Hvis man fx søger på violin i denne ordbog, får man to resultater, violin og Stroh-violin med deres korte forklaringer og billeder, mens søgeordet guitar giver 9 resultater i en liste. Klikker man her på Se artikel, vises hele artiklen til det pågældende udtryk.

For knappen Viden om et udtryk gælder, at man i søgefeltet kan skrive et udtryk eller en del af et musikudtryk. Man vil så få både udtrykkets korte forklaring samt en uddybende, bestående i historisk baggrund med eksempler og anmærkninger, evt. synonymer, henvisninger til andre udtryk, internetlinks, billeder samt evt. lydeksempler. Hvis systemet indeholder to eller flere opslagsord med det pågældende udtryk, kommer begge/alle udtrykkene frem med de uddybende forklaringer. Hvis der er mere end seks hits, kommer de frem som liste. Hvis systemet ikke har udtrykket som opslagsord, eller hvis man har stavet forkert, får man en liste med forslag til, hvad man ellers kan søge på.

Knappen Finde et udtryk kan bruges til forskellige formål. I denne ordbog søges ikke blandt opslagsordene, men i teksterne under kort og uddybende forklaring. Hvis man ikke kan komme i tanke om et bestemt ord, men kender en del af betydningen, kan man bruge knappen Finde et udtryk. For denne knap gælder, at man i søgefeltet kan skrive et udtryk eller en del af et udtryk ligesom ved de andre knapper. Udtrykket kan stamme fra almensproget, fx pæreform. Derudover kan man kombinere flere ord, som inkluderes eller udelukkes, dvs. bruge de såkaldte Boolske operatorer + - OR. Der skal bruges tasterne for de matematiske tegn for plus hhv. minus; disse tegn skal skrives foran søgeordet med mellemrum imellem.

• Hvis man fx søger på
• + stor + tuba, får man 2 resultater, helikon og sousafon
• + lille + messing – trompet, får man 1 resultat, posthorn
• + opera + 18, vises en liste på 10 opslag, som refererer til opera fra det 18. årh. eller fra 1800-tallet
• opera OR operette, får man 84 resultater, som refererer til enten opera eller operette.

For knappen Fremmedordbogen gælder, at man kan skrive enten et dansk eller et fremmedsprogligt udtryk, og man vil få de artikler, der indeholder en oversættelse af det pågældende udtryk. Der er altså tale om en dobbelt fremmedordbog: en normal fremmedordbog og en såkaldt omvendt fremmedordbog. Fx vil en søgning på klaver give 5 opslag med fremmedsproglige udtryk, som oversættes med klaver. Og en søgning på capriccio fører til en oversættelse samt et eksempel, som det kan forekomme i en nodehenvisning.

Systematisk del

De systematiske afsnit af ordbogen har ikke til hensigt at fungere som lærebog. Man skal ikke kunne læse dem på linje med en ordbogsartikel, og hvis man ikke ved nogetsomhelst om notation eller musikteori, vil man formentlig ikke kunne forstå deres indhold fuldt ud. Ganske vist er der gjort forsøg på at beskrive opbygningen af nodesystemet, skalasystemerne etc. fra grunden, men paragrafferne skal først og fremmest være overbliksartikler, som kan bruges efter henvisning fra de enkelte ordbogsartikler. Derudover vil man, ved at vælge enkelte nodeeksempler ud og læse forklaringen til dem og deres omgivelser, kunne supplere en viden, man allerede har om de enkelte fænomener.

Det systematiske afsnit omfatter følgende paragraffer:

§ 1 om notation forklarer notationssystemet fra grunden, begyndende med linjesystemet over nøgler, fortegn, takttegn, nodernes udseende og nodeværdierne. Skematiske fremstillinger viser oversigter over betegnelserne for noder og fortegn på seks forskellige sprog, og endelig vises et eksempel på et mini-partitur med eksemplificering af de forskellige fagudtryk.

§ 2 om intervallerne gennemgår efter et kort overblik over intervallernes historie intervallerne som abstrakte størrelser, hvorefter de indsættes i nodesystemet og benævnes. Efter en opdeling i to grupper behandles alterationernes indflydelse på intervallerne samt det fænomen, at de kan vendes om. Til sidst vender figur 23 tilbage til intervallernes abstrakte form, og derefter følger et skema med deres betegnelser på forskellige sprog.

§ 3 om kirketonearterne giver ligeledes et kort historisk rids, hvorefter tonearterne opføres i deres traditionelt vedtagne rækkefølge.

§ 4, der omhandler de skalavarianter, som den klassiske vestlige musiktradition bygger på, anlægger en mindre historisk synsvinkel, da paragraffen ellers ville antage unødigt stort omfang. Efter en principiel forklaring på, hvad en skala er, fremlægges det diatoniske system, den ligesvævende temperaturs mulighed for enharmonik og kromatik og opbygningen af dur- og moltonearter samt varianterne fra folkemusik og populærmusik.

§ 5 behandler det traditionelle tonesystems relationer mellem dur- og moltonearterne, illustreret til slut ved forskellige billedlige fremstillinger af kvintcirklen.

§ 6 behandler tre-, fir- og femklange og deres almindelige former, hvorimod kvartklange og andre akkorddannelser, som falder uden for det tonale system, ikke er medtaget. Akkorderne betragtes som isolerede fænomener; harmonilæren og dens stemmeføringsregler nævnes kun i enkelte tilfælde.