Ordbogen over Faste Vendinger - Center for Leksikografi

Tips til søgning

En artikel kan indeholde op til 14 dele, her nævnt som overskrifter og, i mangel af overskrift, med angivelse af grafiske karakteristika:

• kerneord (fed skrift)
• ordforbindelsestype (højtstillet efter kerneord)
• stilniveau (højtstillet efter type adskilt med komma)
• kort betydning (første afsnit efter overskriften "betydning")
• lang betydning (uden overskrift, men altid som nyt afsnit efter kort betydning)
• faste vendinger
• grammatik
• anmærkning
• ordforbindelser
• eksempler
• synonymer
• antonymer
• associationer

Du skriver det ord eller den vending, du søger, fx parkere aben i søgefeltet. Mange internetbrugere er herefter vant til at trykke på Enter-tasten. Hvis du gør det, og hvis ordet eller vendingen findes i ordbogen, vises den korte betydningsangivelse under kerneordet, i dette tilfælde aben.

For alle søgninger gælder, at en søgning, der resulterer i mere end ti fundne artikler, vises som en liste med kerneord (fed skrift), og ved søgning ved hjælp af "skrive en tekst", "søge ud fra betydning" og "vide mere" også med den tilhørende korte forklaring på en ny linje. Til højre for hvert kerneord er der et link, der sætter en ny søgning i gang med dette kerneord og samme søgemetode. Hvis man søger for bredt, kan man ved alle fire søgemetoder "risikere" at få en liste med kerneord, som så hver for sig vil kunne vises ved at klikke på linket.

Det er muligt at skifte mellem de forskellige ordbøger ved at klikke på søgeknapperne "forstå betydning", "skrive en tekst", "søge ud fra betydning", "vide mere".

Når man søger efter en fast vending, ville den indlysende måde være at søge enten efter udtrykket (dvs. efter et eller flere ord fra den faste vending) eller at søge efter betydningen (dvs. efter præcis den betydning, en bestemt fast vending har, eller efter den faste vending med en bestemt betydning). Begge søgemuligheder bruges også i det program, som ligger bag søgefaciliteterne. Derudover er der dog en mere. Vi kalder det en søgning ud fra associationer. Vi forudsætter, at mange brugere hverken kender eller kan gætte den betydning, som leksikograferne er kommet frem til. Mange tænker upræcist og i form af associationslignende udtryk. Disse associationer skal og kan ikke forstås som en slags begrebstilordning, men er tværtimod helt spontane ord, op til fem, som de falder leksikografen ind i løbet af højst et halvt minut. De giver brugeren en tilgang til vendinger, som alle har fået et sådant associationsord. Hvis man fx søger på "dum", vil man kunne komme frem til en lang række vendinger med "noget om at være dum", også selv om betydningsangivelsen ikke indeholder dette potentielle søgeord. Og hvis man klikker på en ordbogsartikel, hvor associationer er angivet, kan man bruge associationen som link til alle andre artikler med denne association.

Da programmet ikke kun søger i kernefeltet, men også i betydningsfeltet, vil man kunne finde frem til vendinger fra samme område, fx ved søgning med "at vide mere" og søgeordet "Bibelen". Ved sådanne søgninger gælder det, at "kun fantasien sætter grænser", dvs. brugeren opfordres til selv at eksperimentere sig frem til den brug af søgefaciliteterne, som bedst passer til brugerens behov og erfaringer med søgninger i databaser.

Henning Bergenholtz. 
Århus, den 8.12.2009

Brugervejledning

Principielt er ordbogen et stykke værktøj, som er beregnet til at dække behov for brugere med dansk som modersmål, hvis behov for hjælp opdeles på følgende måde

• Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst
• Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg skriver en tekst
  a) jeg kender udtrykket, men ved ikke med sikkerhed, hvordan det skal bruges
  b) jeg kender ikke udtrykket, men søger efter et med en bestemt betydning
• Jeg vil vide mere om faste vendinger (ordforbindelser, idiomer, ordsprog, m.m.)

Værkstedsberetning

Den følgende værkstedsberetning bliver løbende udvidet. Vi vil i sådanne tilfælde, hvor der tilføjes en beretning om et allerede behandlet problem, beholde overskriften og vil kendetegne det "gamle" afsnit med (1) efter overskriften og det nye med (2), (3) osv.

På sin vis kan man kalde Ordbogen over Faste Vendinger en fortsættelse af Idiomordbogen, som Center for Leksikografi stillede til rådighed i tiden maj 2003 til januar 2007. Samtlige 8.000 idiomer fra disse ordbøger er indgået i den nye ordbog. I praksis er dette tal blevet stærkt udvidet, idet der i mange ordbogsartikler beskrives to eller flere idiomer med en fælles kerne, alt i alt findes der ca. 14.000 idiomer i ordbogen. Derudover er der så kommet ca. 800 ordsprog, 300 bevingede ord og 2.700 andre vendinger bestående af to eller flere ord. Grunden til denne blanding af forskellige typer af faste vendinger i en og samme ordbog var, at logfiler viste, at ca. 27% af alle søgninger i Idiomordbogen drejede sig om faste vendinger, som ikke er idiomer. Man kunne så have forsøgt at "opdrage" brugerne til en klarere forståelse af den lingvistiske sammenhæng. Det anså vi for formålsløst, da også fagfolk slet ikke er enige om fælles definitioner. Vi har derfor alle tre typer, som vi behandler efter samme princip. Vi vil dog gøre opmærksom på, at vi senere vil foretage en klarede opdeling af det, der nu kaldes ordsprog, i "ordsprog", "bevingede ord" og "citater" (det sidste vil være ikke-etablerede citater, som ikke kan kaldes bevingede ord.)

Brug af foreliggende ordbøger under udarbejdelsen

Nye ordbøger søger ofte hjælp i foreliggende. Det gør vi også, men vi kan se, at dette genbrug i flere tilfælde fører til gentagelse af den samme usikre eller direkte forkerte angivelse i en lang rækker værker, som med sikkerhed i takt med deres udarbejdelse har skrevet af efter forgængerne. Et problematisk eksempel er "som sild i en tønde", som vi beskriver længere nede i denne værkstedsberetning. Besynderligt er det, at man kan se nationale traditioner, som adskiller sig fra traditionen i et andet land. Ved blå mandag er der selvfølgelig enighed om, at det i dag kan have to betydninger: 'udtryk for at tage en fridag uden tilladelse, især om mandagen' og 'fridag, som en konfirmand har dagen efter sin konfirmation og som bruges på at gå i byen og fejre'. Disse to betydninger har fået hver sin artikel, hvor de faste udtryk for hver af betydningerne er angivet forbundet med grammatiske angivelser, eksempler og associationer (ved konfirmationsmandagen fx konfirmere, ung, fest, ballade, fri; disse ord kan så bruges som søgeord eller som link til at finde andre udtryk med samme association). Nej, problematisk er særligt den etymologiske angivelse. Stort set alle danske værker er enige om, at udtrykket kommer fra en tysk katolsk skik, hvor man på fastelavnsmandag beklædte alteret med et blåt klæde. I tyske opslagsværker er den oftest angivne forklaring følgende: Den første mandag før fastelavn var en fridag, hvor håndværkerne havde fri og i middelalderen skulle iføre sig blåt tøj. Begge forklaringer er muligvis rigtige, ingen af dem viser dog tilbage til oprindelsen af udtrykket. Rent historisk er der en anden sammenhæng. Udtrykket er ganske rigtigt kommet til dansk fra tysk, fra "Blauer Montag". Den ovennævnte forklaring findes i næsten alle tyske opslagsværker, også for udtrykket på tysk. Det er dog historisk set ikke rigtigt. Udtrykket kommer fra rotvælsk, dvs. det sprog, som tyve, tiggere og andre omrejsende folk har brugt som eget gruppesprog. Det er et sprog, tysk "Rotwelsch", man har kendt siden ca. 1250. I dette sprog indgår jiddisch, sigøjnersprog og spansk, men først og fremmest jiddisch. Her kendes fra vestjiddisch "blau" (= meget dårlig" eller "slet ikke"), som igen kan henføres til hebræisk "belô" (= uden). "Blauer Montag" er således 'en dårlig mandag', en hvor de omrejsende ikke tjente penge. For den nysgerrige, der vil læse om denne historie, kan vi anbefale: H.F. Singer: Der Blaue Montag. Eine kulturgeschichtliche und soziale Studie. Mainz 1917.

Ordbogens opbygning

Denne ordbog ordnes som alle andre ordbøger i artikler. I modsætning til trykte ordbøger og de fleste andre elektroniske ordbøger har denne ordbog ikke noget opslagsord (lemma siger man i fagsproget). Der findes et "kerneord", her findes alle de ord, som er fælles for alle udtrykkene i feltet "faste vendinger". Dette felt kan bestå af et, to eller mange udtryk, alt efter mængden af varianter. Fx findes i artiklen med kerneordet "sin vilje igennem" følge faste vendinger: "føre sin vilje igennem&rdquo, "sætte sin vilje igennem", "trumfe sin vilje igennem", "tvinge sin vilje igennem". Tilordningen til et og samme kort afhænger af, om vi mener, at der kan anføres en fælles betydningsangivelse til flere faste vendinger. Det kan nogle gange være uklart, om man bør eller ikke bør samle forskellige faste udtryk på et kort eller fordele dem på flere. Her er der ikke nogen sandhed. Set ud fra brugeren synspunkt er en tilordning til et eller flere kort ikke afgørende. For det første sikrer søgefunktionerne, at man i alle tilfælde kan finde frem til de forskellige faste vendinger, på et eller flere kort. For det andet forudsætter vi, at brugeren har dansk som modersmål. Han eller hun vil derfor uden store problemer vide, at "trumfe sin vilje igennem" er en noget med håndfast magtudøvelse end "føre sin vilje igennem". En dansk modersmålsbruger ved, at "trumfe" og "føre" ikke har helt samme betydning.

Ordsprog, bevinget ord, idiom eller anden ordforbindelse?

Hvis man sætter tre lingvister sammen, vil man få mindst fem forskellige forklaringer af udtryk som bevinget ord eller idiom. Denne uenighed genspejler sig også i ordbøger. Fx anføres gøre haneben og sætte på fri fod begge i ordbogen "Bevingede ord" fra 1990, men de fleste kalder det ellers et idiom. For den bruger, der blot vil have at vide, hvad udtrykket betyder, er det selvfølgelig ligegyldigt, om det nu er et idiom eller et bevinget ord. Hvis han finder udtrykket og forklaringen, har ordbogen hjulpet. I virkeligheden er det sådan, at ingen klassifikation eller definition er sand for alle sammenhænge. Enhver klassifikation er beregnet til en bestemt sammenhæng. Det gælder også for den opdeling, vi har foretaget til Ordbogen over Faste Vendinger. Brugeren får kun at vide, hvilken type ordforbindelse, det drejer sig om, hvis knappen for "hvis jeg vil vide mere" bruges. Vores klassifikation er beregnet til at oplyse brugeren om vendingens status. Men det er en klassifikation, som også tager hensyn til, at den skal bruges af leksikografen på en entydig måde, så denne hurtigt og sikkert kan foretage en tilordning af en fast vending til en af de fire typer. En sådan klassifikation vil også være en, som brugeren har en god chance for at forstå, særligt hvis den så vidt som muligt svarer til den hidtidige tradition, dvs. til de måske lidt uklare traditioner, ordbogsbrugeren har i sin hukommelse. Vi bruger følgende definitioner, som i det følgende er efterfulgt af de instruktioner, som er blevet brugt af leksikograferne i forbindelse med udarbejdelse af ordbogen. Vi vil også gøre opmærksom på, at definitionerne ikke gælder den såkaldte "kerne", dvs. udtrykket i søgefeltet, men den eller de faste vendinger, som står efter angivelsen "faste vendinger". Vi vil også gøre opmærksom på, at vi indtil nu har gjort brug af kun fire klasser: idiom, bevinget ord, ordsprog og ordforbindelse. Denne enkle opdeling er dog ikke informativ nok. I stedet for har vi med inspiration af en artikel skrevet af Henrik Lorentzen og KenFarøe nu udarbejdet et system med 20 forskellige typer af faste vendinger:

1. Et idiom består i de fleste tilfælde af mindst to leksikalske ord, dvs. af indeholdende substantiver, verber, adjektiver eller adverbier eller et adverbium med et leksikalsk kernemorfem. Der foreligger et idiom, når to eller flere ord i et udtryk tilsammen har en betydning, som ikke kan forklares som summen af betydningen af disse ord. Fx kan man ved stille nogen i skyggen ikke sige, at det drejer sig om at 'placere+nogen+et ikke-solbeskinnet sted'. Den virkelige betydning kalder man nogle gange den overførte betydning, i dette tilfælde 'være mere fremtrædende end en anden'. Man kan også tale om en billedlig brug, hvor den konkrete situation med en person stående i skyggen gør sig gældende.
2. En idiomatisk ikke-billedlig fast vending kan ses som et idiom ud fra den del af et idioms definition, som siger, at summen af betydningen af de enkelte ord ikke svarer til betydningen af den faste vending. Men ved denne idiomtype er der ikke nogen form for billede forbundet med brugen. Vi har derfor valgt at ansætte en egen klasse for den type. Her vil det også være sådan, at der nogle gange foreligger en idiomatisk vending, når der ikke forekommer to leksikalske ord, men foreligger en partikel plus et substantiv eller adjektiv, fx med årene for betydningen 'i løbet af de år, der er gået'. Typiske repræsentanter for denne klasse er fx 1700 og hvidkål, 24 timer i døgnet, døgnet rundt for betydningerne 'udtryk for, at noget er sket eller kan føres tilbage til engang for meget lang tid siden' hhv. ' udtryk for noget, som sker hele døgnet rundt og ofte flere døgn i træk'. Vi har også en idiomatisk ikke-billedlig fast vending, når en del af en vending udgøres af et idiomatisk partikelverbum eller et idiomatisk refleksivverbum, fx ved gå op i sømmen eller gå op i syningen.
3. En idiomatisk fast vending med en unikal komponent er en vending, hvor et af ordene ikke kun forekommer i denne ene eller i ganske få andre faste vendinger. Det drejer sig om ord som pappenhejmer i udtrykket kende sine pappenhejmere og gordisk i en gordisk knude. Sådanne vendinger er klart idiomatiske, men man kan ikke klart sige, at summen af de enkelte ords betydning ikke svarer til hele vendingens betydning, da det unikale ord kun forekommer i denne vending og derfor ikke har nogen betydning i en ikke-fast vending. Men man kan godt tale om billedlig brug af en vending i de allerfleste tilfælde, fx ved gordisk knude.
4. En tvillingeformel er en idiomatisk vending, som udgøres af to størrelser grupperet omkring en konjunktion, især og, men også eller og men. Størrelserne er ofte hinandens modsætninger: tidligt og sent, bagfra og forfra, pisk eller gulerod. Men det kan også være en vending med to eller flere partikler, som ikke kan kaldes modsætninger, fx af og til. Sådanne vendinger kaldes også parformler eller binominaler. Hertil hører også reduplikative ordforbindelser, som består af to forskellige ord der gentager det samme betydningsindhold, fx hyle og skrige, godt og grundigt, slide og slæbe, bag lås og slå. Som tvillingeformel vil de to sammenstillede ord med næsten samme betydning have en forstærkende funktion. Når man hyler og skriger, ja så skriger man mere, end hvis man kun skriger. Således også dag efter dag, hvor det samme ord gentages. Til tvillingeformler hører også udtryk, man med større ret kunne kalde trillingeformler, fx morgen, middag og aften.
5. En komparativ fast vending er en særlig slags idiom, som man i princippet kan lave næsten uendeligt mange flere af. Sådanne faste vendinger er derfor kun i ringe omfang medtaget i ordbogen. Men nogle er blevet så typiske, at sådanne sammenligninger er medtaget, fx som at sælge sand i Sahara, være kold som is, være flad som en pandekage, sove som en sten. Billedet, som vendingen fremkalder, er så umiddelbar givet af vendingen, at man kunne mene, at det ikke er et rigtigt idiomatisk udtryk. Flad som en pandekage er ganske rigtigt et udtryk for noget, som er meget fladt, men ved fx sove som en sten med betydningen 'udtryk for, at nogen sover dybt og roligt' er betydningen nu ikke selvforklarende ud fra vendingen. I princippet kunne man kalde alle de faste vendinger, som i denne ordbog kaldes idiomer for komparative faste vendinger, da der med et billede altid er givet en form for sammenligning med det billede, som idiomet bygger på. Forskellen mellem de to grupper ligger i, at de idiomatiske faste vendinger, som her kaldes komparative faste vendinger, i modsætning til idiomer helt eksplicit, dvs. sprogligt henviser til sammenligningen, til det billede, udtrykket bygger på. Det gælder fx for lyse op som en lille sol med betydningen 'udtryk for at være særligt glad, så glad, at hele ansigtet lyser af glæde', at billedet af den lysende sol eksplicit relateres til det glade menneske. Til sammenligning skal sprogbrugeren ved idiomet hovederne ruller selv aktivt komme frem til billedet af en flok mennesker, der har fået hovedet hugget af.
6. Et ordsprog er en fast vending, som regel i form af en kort sætning, som i sig selv har en fast betydning, og som udtrykker en leveregel eller erfaring, man kan lære af, fx Lige børn leger bedst eller Når enden er god, er alting godt. Der behøver ikke at være et finit verbum i et ordsprog (fx Øst, vest, hjemme bedst), men i de fleste tilfælde vil et ordsprog indeholde et sådant. Et ordsprog indeholder normalt en morale og er i modsætning til et bevinget ord ikke tæt forbundet med en bestemt person eller tekst.
7. Et bevinget ord er en fast vending, som er blevet brugt af en kendt person eller i en kendt tekst. Et bevinget ord kan være, men er ikke nødvendigvis en vending, som for første gang er blevet brugt i en bestemt tekst eller af en bestemt kendt person. Men man kan altid anføre en bestemt tekst eller en bestemt person, som i en bestemt tekst har brugt vendingen først eller på en sådan måde, at vendingen forbindes med denne tekst eller person. Et bevinget ord består som et ordsprog ofte af en hel sætning, dog nogle gange som en kortsætning, dvs. en sætning uden et finit verbum. I praksis virker mange bevingede ord som ordsprog, dvs. som et idiom i form af en hel sætning, mange bevingede ord optræder derudover i flere varianter.
8. Et idiomatisk partikelverbum består af et verbum forbundet med en trykstærk partikel (adverbium eller præposition). Kategorien kendes også fra engelsk, hvor den kaldes fraseverb (phrasal verb). Verbet kan også være et refleksivverbum forbundet med en partikel som fx bade sig i med betydningerne 'udtryk for, at nogen bliver beundret meget eller har stor succes, og at vedkommende nyder det' og 'udtryk for, at nogen eller et hold har let ved at vinde i en sportskamp, fordi modstanderen ikke er særlig stærk'. I denne betydning er bade sig i et idiomatisk partikelverbum, hvorimod bade sig i i betydningen 'bade et bestemt sted' er et ikke-idiomatisk partikelverbum. Tilsvarende er pisse på i betydningen 'tømme sin blære et bestemt sted' et ikke-idiomatisk partikelverbum og pisse på i betydningen 'udtryk for, at nogen opfører sig på en ubehagelig måde ved tydeligt at vise, at man er ligeglad med andres følelser eller interesser' et idiomatisk partikelverbum. Også participialkonstruktion som fx rustet til og gearet til regnes til partikelverberne. Til partikelverberne regnes ikke bare refleksivverberne, når et sådant forbindes med en partikel, men også, hvis sig forstærkes ved hjælp af selv, fx komme til sig selv med betydningen 'blive rask eller frisk igen efter en periode, hvor man har været syg eller dårlig'. Grænsedragningen til ikke-idiomatiske partikelverber er ikke altid entydig. Der vælges en fremgangsmåde, så der i tvivlstilfælde vælges at tilordne til en idiomatisk brug, fx ved bide fra sig med betydningen 'udtryk for, at et dyr forsvarer sig ved at bide', hvor betydningen i verbet bide ganske vist indgår i betydningen af hele vendingen, men hverken fra eller bide fra indebærer, at det drejer sig om en forsvarshandling og med andre ord en billedlig hhv. idiomatisk brug af vendingen.
9. Ved et ikke-idiomatisk partikelverbum foreligger der ikke en billedlig brug, men en "bogstavelig" brug, dvs. en brug, hvor den faste vending kan forstås som en sum af betydningerne af vendingens ord. I praksis er tilordningen noget problematisk, da betydninger af partikler er meget bred. Der gås i særlig grad ud fra verbets betydning. Derfor er fx bejle til med betydningen 'udtryk for at bede nogen om at gifte sig med en' indordnet som et ikke-idiomatisk partikelverbum. Tilsvarende er klaske sammen i betydningen 'udtryk for at føle sig træt og udmattet' et idiomatisk partikelverbum, men et ikke-idiomatisk partikelverbum i betydningen 'miste sin oprindelige facon og blive fladere eller mindre'. Til partikelverberne regnes også refleksivverberne, når de forbindes med en partikel, fx berede sig på som et ikke-idiomatisk partikelverbum med betydningen 'udtryk for at forberede sig på eller til noget'.
10. Et idiomatisk refleksivverbum er et refleksivt verbum plus det hertil hørende refleksivpronomen, som har en billedlig brug, fx arrangere sig som to forskellige faste vendinger med betydningerne 'placere sig i en bestemt stilling, så det er behageligt for én' og 'tilrettelægge noget på en sådan måde, at det gavner en selv'. Begge er klassificeret som idiomatiske vendinger. Således er også prostituere sig i betydningen 'tilbyde sin krop til seksuelle ydelser mod betaling' et ikke-idiomatisk refleksivverbum, men det i betydningen 'gå på kompromis med sine egne principper eller holdninger' er et idiomatisk refleksivverbum. Til de idiomatiske refleksivverber regnes også refleksivverber efterfulgt af et selv, fx sige sig selv med betydningen 'udtryk for, at noget er helt indlysende' som et idiomatisk refleksivverbum. Derimod regnes refleksivverberne forbundet med en partikel ikke til denne klasse, men til partikelverberne.
11. Et ikke-idiomatisk refleksivverbum er et refleksivt verbum plus det hertil hørende refleksivpronomen, hvor betydningen af hele verbet ikke kan kaldes billedligt, men svarer til grundbetydningen af verbet, fx anstrenge sig med betydningen 'udtryk for, at nogen begynder at gøre en ihærdig indsats' eller brokke sig med betydningen 'udtrykke sin utilfredshed med nogen eller noget'. Refleksivverber, som er forbundet med en partikel, tilregnes partikelverberne.
12. En semiterm har i princippet samme betydning som andre faglige ord (fagtermer), som har en ganske bestemt faglig betydning. Man kan dog ikke sige, at semitermer alle er fagtermer; de optræder på samme måder som det, man i fagsprog kalder flerordstermer. Således betyder aflåst sideleje 'stilling, også kaldt natostilling, som en bevidstløs person lægges i for at sikre frit åndedræt og undgå, at evt. opkast kommer ned i lungerne, så personen kvæles' eller Den Evige Stad er en historisk-poetisk omskrivende betegnelse for Rom.
13. En rutineformel er en stereotyp fast vending, som i et bestemt sprog og i en bestemt kultur har en specielt kommunikativ funktion i bestemte situationer. Typisk er fx hilsner som hej med dig eller hvordan går det, det kan være benægtelser som aldrig i livet eller udtryk til afslutning af eller forhindring af en konflikt, fx alt forladt. Man kan ikke sige at rutineformler er idiomatiske, men det drejer sig om helt faste vendinger, der som en slags stereotyper har en helt bestemt kommunikativ funktion inden for en bestemt sprogkultur. Tilordningen til rutineformel i denne ordbog er kun en grov tilordning til et system af rutineformler, som de fx systematisk er indordnet i Deutsch-Magadagssisches Wörterbuch (1994) med rutineformler for følgende kommunikative situationer: Beklagelse, befaling, hilse med møde, afskedshilsen, utilfredshed, vredesudbrud, trussel og advarsel, kritik, ønske og anmodning, tak, undskyldning, tilladelse, gratulation, kondolering, ros, forbud, ønske, det at komme med forslag, det at præsentere nogen for nogen. De enkelte rutineformeltyper beskrives i relation til situationen: formel eller neutral, til måde at udtrykke sig på: mundtligt eller skriftligt hhv. høfligt eller uhøfligt. En tilsvarende beskrivelse, som der i den nævnte ordbog gives for sprogene madagassisk og tysk, kan vi her i denne ordbog (endnu) ikke tilbyde brugerne i relation til dansk. Men i princippet giver betydningsangivelserne ved de enkelte rutineformler en delvis tilordning til rutineformeltypen, men der mangler så den systematiske sammenligning med andre rutineformler med samme grundlæggende kommunikative funktion. Hvornår og om denne beskrivelse af rutineformler i ordbogen, bliver tilføjet, kan vi ikke sige noget præcist om på nuværende tidspunkt.
14. En fast vending med syntaktisk funktion er en fast vending, som optræder på en måde, der minder om en konjunktion eller en anden form for tekstforbindende funktion, fx alt andet lige med betydningen 'udtryk for, at noget tages i betragtning under i øvrigt ensartede forhold'; men udtrykket kunne også erstattes af derfor eller fordi. Således tilhører også med hensyn til og i henseende til denne klasse.
15. En ekspletivkonstruktion indeholder et pronomen, som ikke relaterer sig til et tidligere eller kommende element i teksten. Vi kender det fx fra det regner (som ikke er optaget i denne ordbog). Her har vi kun medtaget idiomatiske ekspletivkonstruktioner, fx hyle ud af den med betydningen 'udtryk for at gøre nogen helt forvirret og forstyrret, så vedkommende mister koncentrationen eller lysten til at fortsætte med en bestemt handling' eller give den hele armen med betydningen 'udtryk for, at nogen lægger ekstra energi og arbejde i at løse en opgave'.
16. En idiomatisk fast vending med en stivnet bøjningsendelse er en bøjningsform, der har overlevet fra et ældre sprogtrin, men nu kun bruges i en bestemt eller ganske få faste vendinger, der typisk er styret af en præposition. Eksempler er ske ad åre, bringe på fode. Som eksempel uden præpositionsdel kan nævnes: true med al landsens ulykker.
17. En ikke-idiomatisk fast vending med en stivnet bøjningsendelse indeholder en bøjningsform, der har overlevet fra et ældre sprogtrin, men nu kun bruges i en bestemt eller ganske få faste vendinger, der typisk er styret af en præposition. Eksempler er gå af lave med betydningen 'udtryk for, at noget er gået løs eller kommet væk fra sin rette plads'.
18. Ved ordforbindelse fra fremmede sprog menes en fast vending bestående af flere ord, som alle entydigt kan tilordnes et andet sprog. Sådanne vendinger kaldes også xenofrasemer eller importerede ordforbindelser fra fremmede sprog; ofte fra latin, engelsk, tysk, fransk og italiensk, fx fit for fight med betydningen 'udtryk for at være parat til og også være i form til at klare en opgave' og være en vogue 'udtryk for, at noget netop nu er populært i vide kredse'.
19. En støtteverbumskonstruktion er ikke en idiomatisk fast vending, snarere en bestemt type kollokation, hvor verbet er relativt indholdstomt, og betydningen ligger på substantivet eller adjektivet. Typisk udtrykker konstruktionen handlingens begyndelse, afslutning eller at handlingen er længerevarende. Konstruktionen har normalt samme betydning som et enkeltverbum eller blive + adjektiv. Fx komme alvor bag = begynde at blive alvorligt, drage en konklusion = konkludere; sætte sig i bevægelse = begynde at bevæge sig, gå i baglås = udtryk brugt om en lås, der har sat sig fast og ikke kan åbnes.
20. En kollokation er kendetegnet ved at udgøre en syntaktisk enhed, hvori de enkelte ord hver for sig indgår som elementer i hele ordforbindelsens betydning på en sådan måde, at man ved dem i modsætning til idiomer kan sige, at hele ordforbindelsens betydning stort set svarer til summen af betydninger af de enkelte ord i ordforbindelsen. Kollokationer er normalt ikke optaget i denne ordbog. Det er dog sket i enkelte tilfælde, hvor en bestemt ordforbindelse også kan være et idiom (og så selvfølgelig med en hel anden betydning), fx for stå ansigt til ansigt med, hvor det for betydningen 'udtryk for, at nogen befinder sig over for hinanden' anføres som kollokation, og for betydningen 'udtryk for, at nogen bliver direkte konfronteret med noget' indordnes som idiom. Til kollokationer tilordnes også visse vendinger med partikler, som tilsammen på sin vis optræder med en funktion som et enkelt ord, fx aldeles ikke og på en gang.

Fast vending eller kollokation med en fast vending

Normalt finder man sjældent mere end 10 forskellige faste vendinger til et kerneord, men hvis der bliver mere end 15-20 varianter i feltet for faste vendinger, må de i stedet anføres som kollokationer. Skellet mellem fast vending og kollokation er imidlertid en smule uklart, hvilket de følgende to eksempler kan illustrere.

Hovedreglen for anførsel af faste vendinger hedder, at der til venstre for kerneordet kan optræde et eller flere ord, men så snart kerneordet efterfølges eller er splittet op af et eller flere ord, skal der oprettes et nyt kort med et nyt kerneord. Ved tilfælde som "med vilje" og "til egen fordel", hvor der antageligt ved fx "til egen fordel" næppe er mere end 10-12 forskellige verber, der kan medtage dette adverbial, opstår et problem i forhold til placeringen som fast vending eller som kollokation. For da det objekt/det nominal, der lægger sig mellem det foranstående verbum og adverbialet, har langt større variationsomfang, må denne konstruktion flyttes til feltet for kollokationer. Selvom der kun er indsat ord til venstre for kerneordet, og den altså ud fra hovedreglen kunne stå som fast vending. Fx er "bruge til egen fordel" anført som fast vending, men i en sådan konstruktion mangler tydeligvis et objekt, som følgelig i kollokationen udgøres af "overskuddet" i "bruge overskuddet til egen fordel". Da "overskuddet" blot er tilfældigt valgt ud fra en længere række potentielle nominaler, må det være op til brugeren selv at danne lignende konstruktioner.

Ved kerneordet "med vilje" er variationen af faste vendinger langt større. Der er altså langt flere verber, der kan knytte sig til "med vilje" end til "til egen fordel", og derfor er der som faste vendinger til "med vilje" blot valgt et udpluk af disse mange muligheder. Fx er "ødelægge med vilje" anført som fast vending, mens "ødelægge Iraks vandforsyning med vilje" står som kollokation. Som pendant hertil er følgende eksempel anført: "Men brækkede den norske stregspiller ikke en modstanders ribben med vilje i en kamp i bundesligaen? Jeg mener, at han bevidst gik efter at skade ham". Ganske vist indgår "ødelægge med vilje" ikke som fast vending i dette eksempel, men ordforbindelsen er også her brugt vedrørende en destruktiv adfærd, og det må være op til brugerens fantasi at trække en forbindelse fra "ødelægge med vilje" til "brække en modstanders ribben med vilje", da "med vilje" som nævnt kan indgå i så mange konstruktioner, at det ikke lader sig gøre at få alle med.

Tilordning af flere faste vendinger til en ordbogsartikel

Under arbejdet med kerneordet sin vilje igennem, som findes i eksempelvis den faste vending "tvinge sin vilje igennem", viste det sig, at denne ordforbindelse rimeligvis skulle have en betydningsangivelse, der fik den til at optræde synonymt med en række andre vendinger. Med betydningen 'udtryk for, at der er nogen, som bestemmer og også gør brug af denne magt' vil brugeren således finde frem til alle de andre kerneord, som har denne betydning, fx have bukserne på;, hvor skabet skal stå; eller sætte igennem. En sådan prioritering af eller i det mindste opmærksomhed på synonymer gør, at den givne artikel i nogle tilfælde skal have en uddybende forklaring, som ved "sin vilje igennem" er, at 'udtrykket beskriver handlingen, hvormed nogen sørger for at være den, der bestemmer'.

For at færdiggøre de synonyme artikler samtidigt, så man ikke har for mange løse ender, kommer man hurtigt ud på et eller flere sidespor. Fx har sætte igennem ved siden af ovennævnte betydning en anden betydning, som også skal tilføjes, men på et nyt kort. Denne anden betydning af "sætte igennem" er 'udtryk for at realisere noget', hvilket er tilfældet i den anførte eksempelsætning "Da majoren i længere tid havde forarget befolkningen ved at svire og spille, fik kvinderne sat igennem, at manden mistede sit embede". Umiddelbart vil man opfatte majoren som den stærkeste i et magtforhold til kvinderne pga. sin stilling, men i modsætning til fx den faste vending "sætte sin mening igennem" (som har den første betydning og er synonym med "sin vilje igennem"), hvor det sker på bekostning af en andens/andres mening(er), er det centrale i denne sætning snarere det, at kvinderne får realiseret deres krav om majorens afskedigelse. Hermed kommer "sætte igennem" med denne anden betydning til at optræde synonymt med de faste vendinger føre ud i livet og komme igennem med. Distinktionen mellem de to betydninger af "sætte igennem" kan synes vag, men kan illustreres ud fra et kontraeksempel med betydningen 'udtryk for, at der er nogen, som bestemmer og også gør brug af denne magt': "Ofte bliver det den stærke i stedet for flertallet, som sætter sin mening igennem, mens mange bare sidder og dukker sig fra udfaldene fra den verbale overmagt". Her er det netop det, at den stærke bruger sin magt til at bestemme, der er det væsentlige. Hvad der realiseres ved, at han "sætter sin mening igennem", synes ikke relevant.

Tilbage ved "sin vilje igennem" finder vi, at dette kerneord typisk forekommer med visse ikke-vilkårlige foranstillede verber. De faste vendinger bliver ved dette kerneord "føre sin vilje igennem", "sætte sin vilje igennem", tvinge sin vilje igennem" og "trumfe sin vilje igennem", og brugeren vil komme frem til alle fire muligheder, uagtet hvilken af disse fire, der søges på. Samme resultat vil brugeren opnå ved blot at søge på kerneordet eller dele heraf.

Afstikkeren til beskrivelsen af de to betydninger af "sætte igennem" viser meget godt, hvor forgrenet arbejdet med de faste vendinger kan være. Man må hele tiden være sig bevidst, at forskellige faste vendinger kan være synonyme på tværs af grænserne mellem idiomer, ordforbindelser og ordsprog, og at den enkelte faste vending potentielt kan have flere betydninger.

Angivelse af betydning (1)

Det løbende arbejde med ordbogen består i at ændre, udvide og tilføje angivelser ved idiomerne og at udarbejde dem til ordsprog og andre ordforbindelser. Arbejdet foregår halvsystematisk. Fx foretages en søgning i kernefeltet efter alle faste vendinger, hvor "næse" indgår. Det er 63. De deles op i forskellige grupper med foreløbige betydninger. En af dem er en betydning, hvor forklaringen 'ligne' indgår. Der foretages så en søgning i databasen på alle faste forbindelser, hvor ligne allerede indgår i forklaringen eller er en del af den faste vending.

I en af disse forklaringer indgår, at det drejer sig om lighed inden for en familie. De forskellige forklaringer, fx "ligne en slægtning meget", "ligne og opføre sig som en, man er i familie med", bliver, hvis de virkelig har samme betydning, ensrettet, så de får samme betydning. Det blev her:

udtryk om en person, som ligner en slægtning fuldstændigt af udseende eller væremåde

Det drejer sig om udtryk som bl.a.:

Ved den første faste vending "ligne på en prik" foregår angivelsen af enkelte udtryk ved en konsultation i foreliggende ordbøger, særligt Ordbog over det danske sprog og Den Danske Ordbog, og først og fremmest ved at bruge Internettets tekster som empirisk basis, hvor der foretages Google-søgninger. Ved at søge efter "på en prik" findes mere end 26.000 belæg, også mange irrelevante, bl.a. med "passe på en prik". Der foretages derfor nye søgninger efter

Disse belæg gennemses. I et sådant tilfælde ses ikke på alle belæg, men altid flere hundrede. Man kan her se, at de kan tilordnes dels denne betydning, dels en anden, hvor det drejer sig om ting eller fremgangsmåder, men netop ikke personer. Til hver af disse betydninger udvælges så de brugte faste vendinger, her fx

• ligne hinanden på en prik
• ligne på en prik

Der vælges nogle ordforbindelser med disse vendinger, fx

• ligne sit genetiske ophav på en prik
• næsten ligne hinanden på en prik

Angivelse af betydning (2)

Ordbøgerne er konciperet til brugere med dansk som modersmål eller med så gode danskkundskaber, at det svarer til at have dansk som modersmål. Det betyder, at betydningsforklaringerne, som gælder for de faste vendinger (ikke for kerneordet eller kerneordene), er formuleret sådan, at de passer til samtlige faste vendinger i det pågældende opslag. Fx er der uden tvivl en betydningsforskel, som ligger i de forskellige verber, i følgende udtryk med samme betydningsangivelse:

Selvfølgelig er "give" og "modtage" aktiv dødshjælp ikke det samme, ja faktisk tværtimod, men de har en fælles betydning, som angives i betydningsfeltet:

Man kunne uden tvivl i stedet for have lavet to forskellige artikler til 'det at modtage aktiv dødshjælp' hhv. 'det at give aktiv dødshjælp', men så ville der skulle dannes et yderligere kort til den faste vending "gå ind for aktiv dødshjælp". På den måde ville antallet af ordbogsartikler kunne vokse voldsomt, så ordbogen ville blive så omfattende, at brugen af den kan blive mere tidskrævende. Men det er klart, at denne opdeling hhv. ikke-opdeling i et eller flere ordbogsartikler ikke kan gennemføres uden problematiske afgørelser. Vi giver i det følgende et eksempel, men vil dog straks sige, at hver tilordning til en eller flere artikler i praksis ikke ændrer på, at brugeren vil kunne søge på en konkret fast vending og finde frem til artiklen. Hvis fx "modtage aktiv dødshjælp" havde været på ét kort og "give aktiv dødshjælp" på et andet, ville brugeren have kunnet søge på hvert af udtrykkene og være kommet frem til hver sin artikel eller på "aktiv dødshjælp" og være kommet frem til begge artikler. Nu vil brugeren med alle tre søgestrenge komme frem til en og samme artikel. Nogle gange kan tilordningen dog være ret problematisk, fx findes følgende udtryk:

Skal det nu blive til en fælles ordbogsartikel, eller foreligger der forskellige betydninger? Ordbogen laves sådan, at vi i første omgang har skrevet foreløbige betydningsangivelser, som så senere skal kontrolleres hhv. forbedres. I mange tilfælde foreligger der flere betydninger til samme faste vending. Vi fandt i databasen følgende betydningsangivelser, hvor "vildmand" indgår:

Det er temmelig uoverskueligt. Flere af disse betydninger siger det samme på forskellig måde. Men udtrykkene med "vildmand" lader til at være problematisk. I Den Danske Ordbog under "vildmand" finder vi for "ryge på en vildmand" følgende betydningsangivelse: "tåbelig eller ubesindig handling; tvivlsomt foretagende". Det lyder ikke så overbevisende, når man sammenligner med sprogbrugen. Hverken 'tvivlsomt foretagende' eller 'ubesindig handling' er særligt træffende, når vi ser på sprogbrugen. Her finder vi fx

For belæg (1) og (6) gælder det, at ingen af de foreliggende betydninger passer helt. Det burde snarere være 'udtryk for at fortælle eller tro på en løgnehistorie eller en meget lidt troværdig historie'. "Tro på en vildmand" mangler desuden i listen over faste vendinger. Belæg (2) og (4) passer fint til betydning (3) ' udtryk for at være gået det forkerte sted hen'. Belæg (3) passer nogenlunde til betydning (5), som mere træffende burde blive til 'udtryk for ikke at have forstået eller vurderet en situation korrekt'. Belæg (5) passer til betydning (1). Med andre ord bliver det til tre forskellige ordbogsartikler med følgende betydningsangivelser:

• udtryk for at fortælle eller tro på en løgnehistorie eller en meget lidt troværdig historie
• udtryk for at være gået det forkerte sted hen
• udtryk for ikke at have forstået eller vurderet en situation korrekt

Derudover skal der tilføjes en del faste vendinger på de tre kort, svarende til de seks angivne og en lang række andre belæg.

Angivelse af betydning (3)

Godt 5.000 af ordbogsartiklerne er ikke færdige, alle ordbogsartikler er dog forsynet med en foreløbig betydningsangivelse. Samtidig med, at de enkelte felter bearbejdes (grammatik, ordforbindelse, eksempler, historisk baggrund, synonymer og antonymer), bliver betydningsangivelsen normalt ændret. I tilfældet finde melodien havde databasen to artikler med dette idiom med betydningerne:

Ved selektion af ordforbindelser og eksempler disse idiomer, blev der bl.a. fundet følgende ordforbindelser:

og følgende eksempler:

De to foreliggende betydningsangivelser var så upræcise, at en tilordning af eksemplerne ikke var mulig. Den Danske Ordbog blev derfor konsulteret; her fandtes følgende betydninger:

Disse angivelser var noget forskellige fra dem, Ordbogen over Faste Vendinger havde, men de kunne heller ikke bruges på en sådan måde, at en forholdsvis sikker tilordning af de enkelte eksempler kunne foretages. Ved en gennemgang af de nævnte og en lang række andre eksempler tegnede der sig en ny opdeling i to betydninger. Den ene omhandler personer, der rent psykisk har svært ved at klare livet helt generelt eller en bestemt længere varende situation. Den anden omhandler mennesker eller organisationer, der ikke eller ikke mere er i stand til at klare en opgave på tilfredsstillende måde. Eksemplerne kunne herefter ret sikkert tilordnes en af to artikler med følgende betydningsangivelse og uddybende tilføjelse til betydningen:

Angivelse af sætningseksempler

Der vælges nogle eksempler med disse vendinger. Disse findes med Google-søgningen, men eksemplerne ændres, så uvæsentlige eller meningsforstyrrende detaljer udelades. Evt. stavefejl eller kommafejl rettes.

Angivelse af associationer

Endelig angives der associationer, hvor vi bruger det princip, at der må angives højst 5 enkeltord, som relaterer sig til den faste vending, men de skal komme spontant i løbet af højst 30 sekunder. Deres funktion er at hjælpe brugeren til at finde frem til søgte vendinger. Her blev der angivet en række ord, som på forskellig vis dækker dele af betydningen af vendinger med "ligne på en prik":

• ens
• ensartet
• parallel
• lighed
• overensstemmelse

Historiske oplysninger

Når det drejer sig om anmærkninger om en fast vendings historiske baggrund, bliver disse fundet i relevante håndbøger, men kun angivet, hvis der kun findes to af hinanden uafhængige kilder, som giver samme oplysning. I mange tilfælde foretager vi selv nye undersøgelser. Fx ved vendingen "sild i en tønde" oplyser flere danske ordbøger, fx Pia Jarvads "Bevingede ord" fra 2006 og Alf Mørkenbergs "Bevingede og ubevingede ord" fra 1988, at udtrykket stammer fra Cervantes Don Quijote. En sådan oplysning kunne dog ikke findes i tilsvarende værker fra andre sprog, fx ikke i Wanders Sprichwortlexikon fra 1867, hvor der henvises til det franske udtryk "comme des harengs en caque" med angivelse af, at Leroux I, 114 anfører udtrykket, dvs. at det findes i første bind af Le Roux de Lincys ordbog over ordsprog fra 1841: "Le livre de proverbes francais". Men når man søger i "El ingenioso Hidalgo Don Quijote de la Mancha" (første del 1 1605, anden del 1615) af Miguel de Cervantes (1547-1616) finder man ikke noget med sild (arengue). Det er måske ikke så underligt, idet man dengang og heller ikke nu spiser mange sild i Spanien. Derimod finder man et eksempel med 'sardiner', med 'sardiner på en snor' i ca. samme betydning som det danske udtryk: "Oh canalla! gritó a esta sazón Sancho. Oh encantadores aciagos y mal intencionados, y quién os viera a todos ensartados por las agallas, como sardinas en lercha!"

Vi har så valgt at undlade en oplysning om brugen af "sild i en tønde" hos Cervantes, men henviser til hans brug af sardiner, som i øvrigt svarer til andre idiomer med 'flere fisk tæt på hinanden' med betydningen 'flere mennesker opholder sig meget tæt på hinanden', fx "ansjoser i en dåse", "sardiner i en dåse" eller "sild i en tønde".

Århus den 8.3.2011
Henning Bergenholtz og Esben Bjærge

Nye og ændrede artikler

Statistik over ordbøgernes opbygning

1. Artikler, som angives med et eller flere kerneord: 13.122
2. Kort med faste vendinger (med en eller flere vendinger): 12.502
3. Antal faste vendinger i alt på samtlige kort: 22.292
4. Antal kort med et eller flere idiomer: 4.981
5. Antal kort med et eller flere ordsprog: 820
6. Antal kort med et eller flere bevingede ord: 333
7. Antal kort med en eller flere andre faste vendinger: 0
8. Antal kort med grammatik: 14.892
9. Antal kort med betydning: 7.860
10. Antal kort med uddybende betydningsangivelse: 1.321
11. Antal kort med anmærkning: 4.406
12. Antal ordforbindelser i alt: 19.156
13. Antal kort med eksempler: 11.509
14. Antal eksempler i alt: 24.448
15. Antal kort med synonymer til fast vending: 6.261
16. Antal synonyme faste vendinger i alt: 29.154
17. Antal antonyme faste vendinger i alt: 248
18. Antal kort med associationer: 12.568
19. Antal associationer i alt: 59.956

Redaktører

Forfattere

- Henning Bergenholtz
under medvirken af Esben Bjærge

IT-redaktør

- Richard Almind
- Jesper Nielsen