Kemisk Ordbog - Nyt Teknisk Forlag

Om onlineudgaven

Hovedformålet med udgivelsen af Kemisk Ordbog er at vejlede i dansk kemisk nomenklatur, sådan som den udarbejdes af Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg i videst mulig overensstemmelse med de officielle anbefalinger fra IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry).

Kemisk Ordbog på Ordbogen.com indeholder stofnavne, stofklassebetegnelser, et antal præfikser mv. fra den systematiske nomenklatur samt akronymer og andre forkortelser (herunder atomsymboler, étbogstavsymboler for aminosyrer og trebogstavsymboler for aminosyrer og carbohydrater), i alt ca. 14500 opslagsord.

Ved hvert opslag er følgende poster medtaget i det omfang, det er relevant:

• prædikat (se nedenfor)
• beskrivelse eller forklaring
• strukturformel
• CAS-nummer
• bruttoformel
• henvisninger til kapitler og tabeller.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at Kemisk Ordbog ikke kan bruges som et kemikaliekatalog; selv om et mindre antal systematiske navne er medtaget som illustrative eksempler, kan man ikke slutte, at alle almindelige forbindelser med beslægtede systematiske navne (fx alle almindelige ethylestere eller alle kaliumsalte eller alle bromider) er medtaget.

Danske stofnavne, der ikke bærer prædikaterne forældet, trivialnavn, lægemiddelnavn, pesticidnavn, mineralnavn eller CAS (som alle forklares nedenfor), er i overensstemmelse med den danske version af IUPAC-IUBMB's nomenklatur, se kapitel 1, kapitel 2 og kapitel 3, som anbefales af Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (eller er i hvert fald ikke i strid med denne). Undtaget er dog eponymer (fx Zeises salt) og  betegnelser for ufuldstændigt definerede substanser, som er medtaget eksempelvis fordi de optræder på E-nummerlisten (fx xanthangummi). I kraft af den ofte upræcise definition af de forbindelser, som E-numrene dækker over, skal man være klar over, at henvisningerne fra kemiske navne til E-numre ligeledes kan være upræcise.

I visse tilfælde har det været mest praktisk at anføre et systematisk navn baseret på en kompliceret stamforbindelse, hvis struktur ikke er vist i Kemisk Ordbog. Eksempler på sådanne stamforbindelser er dammaran (se fusidinsyre), ergolin (se lysergsyrediethylamid) og ergotaman (se ergotamin). Systematiske navne for sådanne stamforbindelser baseret på simplere stamforbindelser er undertiden givet i ordlisten; disse afspejler dog ikke nødvendigvis standardatomnummereringen af den pågældende mere komplekse stamforbindelse. En del af disse forbindelser er vist med IUPACs nummerering i dokumentet om naturstoffer (http://www.chem.qmul.ac.uk/iupac/sectionF).

Når et akronym er baseret på et engelsk, fransk (fr.), latinsk (lat.) eller tysk (ty.) navn, er dette navn anført kursivt og i de sidste tre tilfælde ledsaget af en dansk oversættelse. Kemiske navne, som anføres som forklaringer på akronymer eller oversættelser af udenlandske navne, som akronymerne baserer sig på, behøver på ingen måde at være sanktionerede af IUPAC (se fx MIBK).

Prædikatet forældet er generelt brugt ved navne, som nomenklaturudvalget fraråder. Det kan være navne, der hidrører fra en forældet systematik (fx kobberforklor, norbornan, svovlbrinte); navne, der er direkte misvisende (benzol, pæreæter); navne, der ligner moderne navne, men er i strid med nomenklaturreglerne i disses nuværende form (fx α-methylstyren, methylisobutylketon, toluen-2,4-diisocyanat); eller navne, der blot er stavet forkert i forhold til de her givne anbefalinger (fx fenol, kloreddikesyre). En del navne undsiges udtrykkeligt af IUPAC i de nyeste publikationer, og disse er også også forsynet med betegnelsen forældet, uanset at de måske umiddelbart forekommer problemfrie (fx peroxymonosvovlsyre, thioacetone).

Ved trivialnavne forstås navne, der ikke er IUPAC-systemnavne (se 1.3.1), men som på den anden side ikke kan betragtes som forældede ud fra ovenstående kriterier (fx scatol, soda, sprit). Nogle af disse kan have et element af systematik i sig (fx allylsennepsolie, pyroslimsyre), og nogle af dem kan tidligere have været IUPAC-navne (fx guaiacol, valerianesyre).

Det må understreges, at klassifikationen som forældet og trivialnavn i en række tilfælde er noget arbitrær. Selv IUPAC anfører undertiden ikke-systematiske navne uden at tage eksplicit stilling til dem.

Lægemiddelnavn bruges om INN, fællesnavne for lægemiddelstoffer, der p.t. er registreret i Danmark. Kapitel 4 kan konsulteres vedrørende regler for dannelse og brug af disse navne. For de lægemiddelstoffer, hvis strukturformel er medtaget i kapitel 4, er der en eksplicit henvisning til afsnit 4.2.3 fra opslagsordet. Afregistrerede lægemiddelstofnavne er stadig med i listen, hvis de har været det før, men er så forsynet med prædikatet trivialnavn.

Pesticidnavn bruges om ISO-fællesnavne for pesticider. Kapitel 5 kan konsulteres vedrørende regler for dannelse og brug af disse navne. For de pesticider, hvis strukturformel er medtaget i kapitel 5, er der en eksplicit henvisning til afsnit 5.2.5 fra opslagsordet.

Mineralnavn bruges om mineralnavne rettet ind efter de danske mineralogers praksis, som den fremgår af Ole Johnsen: Mineralernes verden [1. udg., Gyldendal (2000); ISBN 871203646]. (Hverken navne eller formler for mineraler er noget, IUPAC beskæftiger sig eksplicit med ud over naturligvis at tilbyde regler for dannelse af systematiske navne, hvis der er basis for sådanne.) Formelskrivningen for mineraler i Kemisk Ordbog er nødvendigvis et kompromis mellem de forskellige kilder, der er blevet benyttet, og som kan afvige fra hinanden på lidet gennemskuelig måde.

Affikser (1.3.5) er af én af følgende typer: affiks (aff.), præfiks (præf.), infiks (inf.) og suffiks (suff.).

Forkortelsen dss. (det samme som) anvendes mellem navne med samme status, altså fx mellem to navne, der begge er forældede eller begge er trivialnavne.  Er status ikke anført, betyder det, at begge navne er acceptable i henhold til IUPAC, fx finder man ved søgning på chloroform resultatet: chloroform dss. trichlormethan.

Enzymnavne (se 3.11.1.3) stort set kun medtaget for så vidt de optræder som forklaring på akronymer eller lægemiddelnavne. De problemer, der er med valg af mere eller mindre systematiske navne for enzymer, er ganske overvældende og væsensforskellige fra forhold omkring navne baseret på kemisk sammensætning og struktur som de øvrige navne i denne bog.

Med hensyn til stofklassebetegnelserne har hovedkilden været IUPAC [G.P. Moss, P.A.S. Smith og D. Tavernier, Glossary of Class Names of Organic Compounds and Reactive Intermediates Based on Structure, Pure Appl. Chem. 67 (1995) 1307-1375]. Det er karakteristisk, at en række præfikser og suffikser tillades af IUPAC i stofklassebetegnelser, men ikke i navne på enkeltforbindelser (fx: amidiner, men methanimidamid, ikke formamidin eller methanamidin). Stofklassebetegnelserne er i ordlisten sædvanligvis anført i flertalsform.

I generelle formler angivet ved stofklassebetegnelser anvendes ligesom hos IUPAC, [G.P. Moss, P.A.S. Smith og D. Tavernier, referencen ovenfor], en kort notation, hvorefter fx formlen R₃COH skal læses som R¹R²R³COH, dvs. alle R-grupper kan varieres uafhængigt af hinanden og kan derved være parvis ens eller forskellige.

I polymerformler er de gennemstregede runde parenteser anvendt i førsteudgaven af Kemisk Odrbog (og som fremdeles anbefales af IUPAC) af praktiske grunde erstattet med kantede parenteser.

Substituentgruppenavne kan vidtgående også fungere som radikalnavne, uden at der nødvendigvis er oprettet en særskilt post (fx er pentyl anført som præfiks for substituentgruppen CH₃[CH₂]₃CH₂–, men det er også navnet på radikalet CH₃[CH₂]₃CH₂^•).

Bemærk, at kursiverede lokanter og præfikser og græske bogstaver (som i N,N,N'N'-tetraacetylethylendiamin, tert-butyl og α-methylstyren) ikke medregnes i alfabetiseringen.

Hvis man ikke finder et opslagsord i ordlisten, kan det ofte betale sig at konsultere en relevant tabel blandt tabellerne 1-17.

CAS-numre og CAS-navne

Se afsnit 1.4, www.cas.org samt Naming and Indexing of Chemical Substances for CHEMICAL ABSTRACTS. A reprint of Appendix IV (Chemical Substance Index Names) from the CHEMICAL ABSTRACTS 2002 Index Guide [American Chemical Society 2002].

Hver eneste rene kemiske forbindelse (og derudover racemater, polymerer og andre blandinger) har i princippet et entydigt bestemt CAS-nummer. CAS-numre (‘registry numbers’) er ikke informationsbærende. Undertiden findes der i Kemisk Ordbog ikke et CAS-nummer svarende til opslagsordet. Dette gælder naturligvis ved ord, der ikke betegner kemiske species, fx substituentpræfikser, men også i visse tilfælde af tautomeri (fx er der et CAS-nummer for phosphordithio-O,S,S'-syre, men ikke for phosphordithio-O,O',S-syre). Ved ufuldstændigt definerede stofnavne kan der opstå alvorlige problemer og konflikter. Fx: hvad menes med navnet threonin   – aminosyren ‘uden stereokemi’, racematet DL-threonin, simpelthen det gængse naturstof L-threonin eller måske alle tre? Endnu større bliver problemet ved carbohydrater [1]. Ordet glucose benyttes i stor udstrækning, ikke mindst blandt ikke-kemikere, og betyder i praksis altid D-glucose (CAS-nummer 50-99-7). Alligevel har CAS valgt at tolke glucose som synonymt med DL-glucose (CAS-nummer 58367-01-4), som uberettiget knyttes til utallige referencer, som helt entydigt drejer sig om D-glucose. I IUPACs forstand er glucose (akronym Glc) imidlertid kun et ufuldstændigt defineret navn og kan følgelig hverken bruges som synonym for D-glucose (D-Glc) eller DL-glucose (DL-Glc).

Problemer med tilordning af CAS-numre til posterne i Kemisk Ordbog er også beskrevet i [2].

[1] A. Senning: Racemic carbohydrates – fact or fiction?, ARKIVOC 2007(ii)266-271.
[2] A. Senning: En gammel ordbogsredaktørs livtag med Chemical Abstracts, Dansk Kemi 89 # 12 (2008) 30-31.

Om bogudgaven

Kemisk Ordbogs trykte 3. udgave fra 2008 indeholder en alfabetisk fortegnelse over godt 13500 kemiske stofnavne, stofnavneforkortelser og stofklassebetegnelser (heriblandt en lang række ældre kemiske navne), godt 1000 fællesnavne for lægemiddelstoffer (herunder alle i 2008 indregistrerede lægemidler i Danmark) og knap 900 fællesnavne for pesticider – alle med oversættelse til nutidige systematiske kemiske navne, hvoraf strukturen kan afledes. Endvidere er en række kemirelaterede akronymer og alle E-nummerkoder forklaret i to separate lister. I forhold til andenudgaven er der tilføjet flere mineralnavne, nyregistrerede lægemiddelstof- og pesticidnavne og navne på organiske syrer samt en række stofnavne, der har været bragt i fagbladet Dansk Kemi i mellemtiden. De uorganiske forbindelsers navne er bragt i overensstemmelse med de nyeste IUPAC-anbefalinger fra 2005 The Red Book 2005. Hvor det er relevant, anføres ved stofnavne bruttoformel og Chemical Abstracts Services' registreringsnummer (CAS-nummer), se www.cas.org.

Endelig indholder bogen 17 tabeller, der giver oversigter over grundstofnavnene, stamforbindelser (med strukturformler), præfikser mv.

Alle elementer af værket bliver jævnligt opdateret på nettet af Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg.

Kapitler

Her finder du kapitler fra 1. udgave af Kemisk Ordbog

Kapitlerne herunder er reviderede udgaver af samme kapitler i Kemisk Ordbogs førsteudgave.

Kapitlerne er i PDF-format og kan åbnes enkeltvis med f.eks. Acrobat Reader, og søgning i teksten foretages med søgefunktionen, der er indbygget i readeren.

Kapitlerne er omfattet af copyright, og enhver brug af dele af teksten skal ske med behørig kildeangivelse ifølge Dansk lov om ophavsret.

• Nomenklaturprincipper (Kapitel 1.pdf)
• IUPAC-nomenklaturens grundkomponenter og grundlæggende regler (Kapitel 2.pdf)
• IUPAC-nomenklatur efter stofklasser (Kapitel 3.pdf)
• Lægemiddelnavne - principper for fastlæggelse af fællesnavne og særnavne (kapitel 4.pdf)
• Bekæmpelsesmiddelnavne - principper for valg af fællesnavne (Kapitel 5.pdf)
• Det kemiske sprogs etymologi og etymologisk begrundede stavemåder (Kapitel 6.pdf)
• Almindeligt brugte kemiske betegnelser på en række europæiske sprog (Kapitel 7.pdf)
• Udtalen af kemiske ord (Kapitel 8.pdf)
• Dansk litteratur - nomenklaturlitteratur, kemikalielister m.m. (Kapitel 9.pdf)

Tabeller

Tabellerne er i PDF-format og kan åbnes enkeltvis med f.eks. Acrobat Reader, og søgning i teksten foretages med søgefunktionen, der er indbygget i readeren.

Tabellerne er omfattet af copyright, og enhver brug af dele af teksten skal ske med behørig kildeangivelse ifølge Dansk lov om ophavsret.

• Navne på (atomer af) de 112 første grundstoffer og visse afledninger deraf (Tabel_1.pdf)
• Multiplikative præfikser (Tabel_2.pdf)
• Homonukleare acykliske stamhydrider I. Udvalgte carbonfri hydrider (Tabel 3.pdf)
• Homonukleare acykliske stamhydrider II. De laveste carbonhydrider (Tabel 4.pdf)
• Carbocykliske stamhydrider (Tabel 5.pdf)
• Udvalgte cykliske stamcarbonhydrider med ét heteroatom (Tabel 6.pdf)
• Udvalgte cykliske stamhydrider med to eller flere heteroatomer (Tabel 7.pdf)
• Navne på (præfikser for) udvalgte substituentgrupper afledt af (stam)hydrider (Tabel 8.pdf)
• Navne på (præfikser for) andre substituentgrupper (Tabel 9.pdf)
• Substituentgruppenavne for karakteristiske grupper, der substitutivt kun kan angives ved præfiks (Tabel 10.pdf)
• Substituentgruppenavne for karakteristiske grupper, der kan angives ved suffiks såvel som præfiks (i prioritetsrækkefølge) (Tabel 11.pdf)
• Udvalgte ligandbetegnelser
  • Simple ligander (Tabel 12.I.pdf)
  • Neutrale organiske ligander med anerkendte forkortelser (Tabel 12.II.pdf)
• Generelle strukturelle, stereokemiske og beslægtede deskriptorer og præfikser(Tabel 13.pdf)
• Stamforbindelser (andre end stamhydrider) med accepterede trivialnavne eller delvis systematiske navne (Indledning til tabel 14.pdf)
  • Hydroxyforbindelser og oxoforbindelser bortset fra aldehyder (Tabel 14 A.pdf)
  • Aldehyder, carboxylsyrer (bortset fra a-aminosyrer) samt carboxylsyrederivater (amider, imider, nitriler, hydrazider) med ikke-systematiske stamnavne (Tabel 14 B.pdf)
  • Acykliske oligonitrogenstamforbindelser (Tabel 14 C.pdf)
  • Diverse (Tabel 14 D.pdf)
• Aminosyrer (Tabel 15.pdf)
• Uorganiske oxosyrer med bevarede ikke-systematiske navne (Tabel 16.pdf)
• Navne på udvalgte ioner og radikaler (Tabel 17.pdf)
• Litteratur til tabeller (litteratur_til_tabeller.pdf.pdf)

Redaktører

Ture Damhus

Lic.scient. Specialkemiker, Detergent Applications II, Novozymes A/S

Student fra Holte Gymnasium 1970. Cand.scient. i kemi og matematik og dernæst lic.scient. i kemi, begge dele fra Københavns Universitet. Ansat ved Farmaceutisk Højskole 1983-84, i Arbejdstilsynets Produktregister 1984-1985 og dernæst fra 1985 som forskningskemiker ved Novo, senere Novo Nordisk og nu Novozymes. Arbejder til daglig med detergentteknologi og udvikling af enzymer til vaskemidler.

Involveret i nomenklaturarbejde under IUPAC 1979-1981 og igen 1996-, først under den daværende kommission for uorganisk-kemisk nomenklatur, siden 2001 under IUPAC's nye struktur i Division VIII (Chemical Nomenclature and Structure Representation,  www.iupac.org/divisions/VIII/index.html) og i Interdivisional Committee on Terminology, Nomenclature and Symbols (www.iupac.org/standing/ictns.html).

Medforfatter til den reviderede 'Red Book', IUPAC's uorganiske nomenklaturvejledning (2005).

Mangeårigt medlem af Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg og (sammen med A. Senning) hovedredaktør af førsteudgaven af Kemisk Ordbog [Teknisk Forlag, København, 1996].

Andre hobbyer: Passioneret kontrabasspiller. Var i 12 år medredaktør af Dansk Kontrabasselskabs blad Bastidende.

Søren Møller

Ph.d. Lektor/forskningsbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek www.rub.ruc.dk/~moller/

Student fra Nørre Gymnasium 1974.
Kandidatgrad i bologi og kemi fra Roskilde Universitetscenter (RUC) 1985.
Kortere ansættelser ved RUC og Roskilde Universitetsbibliotek 1985-1988.
Ph.D. i kemi RUC/Forskningscenter Risø 1991.
Postdoc ved University of California, Santa Cruz 1991-1992.
Siden 1992 ansat ved Roskilde Universitetsbibliotek som lektor/forskningsbibliotekar med ansvar for de naturvidenskabelige fag.

Har siden Ph.D.-arbejdet beskæftiget sig med studier af kortere lineære polyeners fotokemi og fotofysik. Har sideløbende med dette arbejde siden 1981 været involveret i studier af grønlandske fugle, især vandrefalke. Medlem af Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg.

Alexander Senning

Fil.lic. Ingeniørdocent (emeritus), Danmarks Tekniske Universitet, mail.kemi.dtu.dk/~aes

Født 1936 i Riga. Kemistudier ved Universität München og ved Uppsala Universitet 1954-1962, afsluttet med fil. lic. i organisk kemi. 1962 amanuensis, 1965 lektor ved Aarhus Universitet. 1993-2003 ingeniørdocent ved DIA/DTU. Forskningsinteresser: Organisk svovlkemi og lægemiddelkemi. Medlem af Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg og (sammen med T. Damhus) hovedredaktør af førsteudgaven af Kemisk Ordbog, Teknisk Forlag, København, 1996.

Kontakt

Har du forslag til ord, vi mangler at oversætte, eller har du kommentarer i øvrigt til indholdet af ordbøgerne, kan du kontakte vores Sprogcenter.

Hvis du oplever praktiske eller tekniske problemer med ordbøgerne, kan du kontakte vores support.