Arabisk/Dansk - Ordbogen.com
Den arabiske ordbog udgives i samarbejde med en ekstern redaktør. Ordbogen blev lanceret i maj 2010.
Ordbogen dækker moderne dansk og arabisk (MSA) og udbygges på basis af et løbende indsamlet tekstkorpus fra nyhedsmedier, faglitteratur, skønlitteratur mm., samt de søgninger som foretages af brugerne.
Ordbogen dækker hovedsageligt det almene ordforråd men også nogle faglige termer på særlige områder.
Den indeholder alle relevante grammatiske og morfologiske oplysninger, samt mange tosprogede eksempler der har til formål at vise de enkelte opslagords anvendelse i sammenhæng.
Den arabiske ordbog er udviklet og opdateres løbende af Martine Pétrod, M.A. i moderne standardarabisk.
Arabiske ordbøger, alment ordforråd i det moderne skriftsprog
Ordbøgerne dækker først og fremmest det almene ordforråd i det moderne skriftsprog, som det anvendes i medierne såvel som i fag- og skønlitteratur. Hvad det arabiske sprog angår, er der tale om moderne standard arabisk (MSA).Derudover udbygges ordbøgerne også med nogle fagtermer, hovedsageligt på de områder, for eksempel medicin, som brugerne viser en særlig interesse for.
Eksempler
Desuden indeholder ordbøgerne også tosprogede eksempler der viser hvordan opslagsordene bliver brugt i sammenhæng. De illustrerer opslagsordenes syntaktiske og semantiske anvendelse eller angiver faste vendinger opslagsordene indgår i.For de danske opslagsord angives
- ordklasse
- køn og tal for navneordene
- nutid, datid og kort tillægsmåde for udsagnsordene
For de arabiske opslagsord angives
- ordklasse
- gængse flertalsformer for navneordene
- både perfektum og imperfektum for udsagnsordene
- morfologiske oplysninger som rod og formnummer
- vokalisering af alle opslagsord
- simpel translitteration af opslagsordene med latinske bogstaver
Funktionalitet i de arabiske ordbøger
- Der kan søges i begge retninger, dvs. dansk-arabisk og arabisk-dansk
- Der er et virtuelt arabisk tastatur som man kan bruge til at skrive arabiske søgeord
- Der kan søges med eller uden diakritiske tegn som vokaler og shadda på de arabiske ord, men der bliver taget hensyn til de tegn der angives, således at man kun får vist de ord der matcher dem
- Der kan søges på rødder for arabiske ord, så man får vist alle opslag med samme rod, ordnet efter formnummer
- Der kan søges på ordets forskellige former (flertal, bøjninger etc.) der alle fører til ordets grundform
- Søgning på gængse fejlstavninger/alternativer fører til de korrekte ord
- Der angives evt. forslag til andre lignende opslag fra ordbogen ved nul resultat
- Simpel translitteration af opslagsordene med latinske bogstaver, ved at holde musen over det arabiske ord
- Ordbogen kan indtil videre kun tilgås fra hjemmesiden, men vil også kunne benyttes gennem en kommende version af vores ordbogsprogram til download
Udvikling af de arabiske ordbøger
De arabiske ordbøger er ordbøger under udvikling og de udbygges løbende med nye opslag og nye eksempler, ligesom de eksisterende opslag bliver løbende forbedret og opdateret.Udbygning med aktuelle tekster
Udbygningen sker på basis af tekster (aktuelle nyhedsartikler, faglitteratur, skønlitteratur) der løbende bliver føjet til ordbøgernes korpus. Opslagsordene uddrages fra dette korpus sammen med deres betydning i konteksten og relevante eksempler.Fokus på brugernes behov
Desuden sker udbygningen også på basis af de søgninger brugerne foretager, således at de ord brugerne slår op bliver tilføjet løbende.Ordklasser
| صفة | adj | adjektiv |
| ظرف | adv | adverbium |
| اسم فاعل | ap | præsens participium |
| أداة | art | artikel |
| حرف عطف | conj | konjunktion |
| عبارة | expr | udtryk |
| حرف نداء | int | interjektion |
| عدد | num | tal |
| حرف | part | partikel |
| اسم مفعول | pp | perfektum participium |
| بادئة | pref | præfiks |
| حرف جرّ | prep | præposition |
| ضمير | pron | pronomen |
| اسم علَم | prop | proprium |
| اسم | sb | substantiv |
| لاحقة | suf | suffiks |
| رمز | sym | symbol |
| فعل | vb | verbum |
| فعل مركّب | vbs | sammensat verbum |
| مصدر | vsb | verbalsubstantiv |
Kategorier
| زراعة | Agro | Landbrug |
| تشريح | Anat | Anatomi |
| علم الفلك | Astr | Astronomi |
| أحياء | Biol | Biologi |
| علم النبات | Bot | Botanik |
| بناء | Byg | Byggeri |
| كهرباء | El | Elektricitet |
| عبارة مجازية | Fig | Billedligt udtryk |
| فيزياء | Fys | Fysik |
| معلوماتيات | IT | Informationsteknologi |
| قانون | Jur | Jura |
| طبّ | Med | Medicin |
| ميكانيكا | Mek | Mekanik |
| عسكري | Mil | Militær |
| سياسة | Pol | Politik |
| علم النفس | Psy | Psykologi |
| دين | Rel | Religion |
| لعبة الشطرنج | Skak | Skakspil |
| علم الاجتماع | Soc | Sociologi |
| رياضة | Sport | Sport |
| لغة ونحو | Sprog | Sprog og grammatik |
| لغة الشارع أو عامية | Uform | Slang eller uformelt sprog |
| علم الحيوان | Zoo | Zoologi |
| اقتصاد | Økon | Økonomi |
Øvrige
| مؤنث | fem | femininum |
| مضارع | imp | imperfektum |
| جمع | pl | pluralis |
Translitteration
Der er ikke nogen nem og entydig måde at skrive arabiske ord med latinske bogstaver. Her bruges et forholdsvis enkelt og intuitivt system baseret på gængse konventioner, bl.a.:
| lange vokaler har en streg over | ā ū ī | ي و ا | |
| emfatiske konsonanter har en prik under | ḥ ṣ ḍ ṭ ẓ | ظ ط ض ص ح | |
| hamza | ʾ | ء | |
| tha | th | ث | |
| dhal | dh | ذ | |
| jim | j | ج | |
| kha | kh | خ | |
| shin | sh | ش | |
| ʿayn | ʿ | ع | |
| ghayn | gh | غ | |
Redaktør
- Martine Pétrod, M.A. i moderne standardarabisk.Kontakt
Har du forslag til ord, vi mangler at oversætte, eller har du kommentarer i øvrigt til indholdet af ordbøgerne, kan du kontakte vores Sprogcenter.Hvis du oplever praktiske eller tekniske problemer med ordbøgerne, kan du kontakte vores support.
© 2010 Ordbogen A/S
